Tre mænd anholdt Var ved at bryde ind i lager

dato

Østjyllands Politi fik natten til tirsdag kl. 01.47 en anmeldelse om, at der luskede nogle mistænkelige personer rundt ved en lagerbygning på Anelystparken i Tilst.  En patrulje kørte til stedet, hvor de kunne se spor efter, at nogen havde forsøgt at bryde en dør op.  Lidt derfra traf nogle betjente tre mænd, der tog benene på nakken, da de så politiet.  De blev dog alle tre indhentet, anholdt og sigtet for at have forsøgt at bryde ind i lagerbygningen. 
Kilde: Østjyllands Politi