Østjyllands Politi modtog onsdag kl. 11.17 en anmeldelse om, at en person med et våben befandt sig på Aarhus Gymnasium i Tilst. Flere patruljer kørte straks til stedet.
Politiet fik hurtigt kontakt til personen, der viste sig at være en 16-årig dreng. Han gik ikke på skolen, men sad roligt og ventede på en kammerat. Drengen havde medbragt en totenschläger.
Politiet kørte den 16-årige hjem og talte med hans værge. Drengen blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Kilde: Østjyllands Politi