Torsdag aften kl. 18.45 blev en 20-årig kvindelig bilist standset af en patrulje fra Østjyllands Politi på en parkeringsplads på Blomstervej i Tilst. I kvindens bil blev der fundet en lattergasflaske, og da hun ikke kunne give en god grund til at have den, blev hun sigtet for besiddelse af lattergas.
Under samme aktion bemærkede betjentene en anden bil, der holdt i tomgang bag en hæk på en nærtliggende parkeringsplads. I denne bil sad en 25-årig mand, der havde flere flasker med lattergas i bilens bagagerum samt flere tusinde kroner i kontanter i lommerne. Manden blev sigtet for besiddelse af lattergas med henblik på salg. Både kontanterne og lattergasflaskerne blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation.
 
               
             
                 
                 
                