Tilst: 42-årig anholdt efter trusler med kniv

dato

Østjyllands Politi modtog søndag kl. 15.03 en anmeldelse fra en beboer i Tilst, som fortalte, at en nabo havde truet vedkommende på livet. Naboen havde en kniv i hånden og råbte ad beboeren.

Flere patruljer blev sendt til adressen, hvor den formodede gerningsmand boede. Den mistænkte, en 42-årig mand, blev bedt om at komme ud fra sin bopæl. Han kom ud til betjentene kl. 16.37, blev lagt i håndjern og anholdt.

Manden blev sigtet for at have fremsat trusler på livet og taget med på stationen til nærmere afhøring. Den formodede anvendte kniv blev fundet på adressen og beslaglagt til den videre efterforskning.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler