En 30-årig mand blev mandag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.30, sigtet for røveri. Røveriet fandt sted natten til søndag på en tankstation beliggende på Tilst Parkvej i Tilst.
Den 30-årige mand, sammen med en anden gerningsmand, gik ind på tankstationen omkring kl. 2.04. Her truede han ekspedienten med en kniv og stjal flere cigaretter, et par donuts og nogle mønter, inden han hoppede om bag disken. Da politiet ankom til stedet, var de to mænd allerede forsvundet.
Den indledende efterforskning førte til anholdelsen af den 30-årige søndag eftermiddag. Østjyllands Politi mistænker, at der fortsat er en gerningsmand på fri fod. Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har anmodet om lukkede døre ved grundlovsforhøret.