Røveri foran restaurant i Tilst

dato

Mandag kl. 22.09 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et røveri foran en restaurant på Blomstervej i Tilst. En 25-årig mand blev udsat for røveri af fire ukendte gerningsmænd.

Den 25-årige, som skulle hente mad for en kunde på restauranten, blev angrebet, da han steg ud af sin bil. De fire mænd gik hen imod ham, og den ene trak hans telefon ud af hånden på ham. Da den 25-årige forsøgte at afværge, faldt han, og to af gerningsmændene begyndte herefter at sparke på ham. Den 25-årige pådrog sig flere overfladiske skader.

Gerningsmændene forlod stedet i en hvid bil, muligvis en SUV. En patrulje kørte straks til stedet efter anmeldelsen.

Østjyllands Politi opfordrer personer med oplysninger om episoden eller gerningsmændene til at kontakte dem på tlf. 114.

Kilde: Politiets Døgnrapport