Pædagog søges til fast stilling i vuggestuen Solstrålen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet pædagog, og har du lyst til at arbejde i en hjertevarm og faglig ambitiøs vuggestue, hvor vi alle arbejder ud fra et stærkt 0-3 års perspektiv og hver dag gør os umage – Så er det måske dig, vi søger til vores skønne børnegruppe.

Vuggestuen Solstrålen søger pr. 1. juni 2024 (eller snarest derefter) en pædagog til en fast stilling 37timer ugentligt. Der vil være mulighed for færre timer, hvis det ønskes.

 

Hvem er vi:

Vuggestuen Solstrålen er en del af Tilst dagtilbud, hvor vi arbejder ud fra værdiordene troværdighed, respekt og engagement. Vi har et fællesfagligt fundament i den neuropsykologiske- relationelle tilgang, som er indarbejdet i vores pædagogiske læreplan. Vi har et særligt fokus på børn i udsatte positioner, tidlig indsats, stærkere læringsfællesskaber, leg og børnefællesskaber samt sproglig udvikling. 

Solstrålen er normeret til 34 børn i alderen 0-3 år. Vi er som grundstruktur fordelt på tre stuer med hver to pædagoger og to medhjælpere (eller en studerende) tilknyttet. Det er kendetegnende for vores hus, at der er en hjertelig atmosfære, hvor vi vil hinanden på tværs af stuer, og hvor vi har blik for, at hele huset skal fungere på samme tid. Både børne-, forældre-, og medarbejdergruppen repræsenterer en høj grad af etnicitet, hvilket bidrager til en dejlig mangfoldighed og rummelighed i hverdagen.

I Solstrålen er vi optaget af at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet for børnene og gennem hele dagen. Vi er indlevende og nærværende voksne, som tager ansvar for relationen og i alle sammenhænge. 

Vi har en tydelig struktur, hvor børnene indgår i mindre gruppesammenhænge ud fra nærmeste udviklingszone. Vi prioriterer at komme ud på vores store og indbydende legeplads og at tage på små oplevelsesture i lokalområdet, hvor vi gør flittigt brug af vores to ladcykler.

Som medarbejdergruppe kvalificerer vi på kerneopgaven ved at være et stærkt læringsfællesskab, hvor vi udviser mod og vilje til både at give og modtage feedback og sparring. Vi tror på, at der er læring i både det vi lykkes med og det, som vi ikke lige lykkes med, og vi har psykologisk tryghed til at lyse på begge dele. 

 

Din profil:

  • Du har en mentaliserende tilgang til børn, forældre og kollegaer, og du kan se bag om adfærden og reflektere over egen selvagens
  • Du ser børnenes forældre som vores vigtigste samarbejdspartnere
  • Du kan rammesætte og afholde forældresamtaler 
  • Du har med udgangspunkt i din faglighed noget for med børnene, og du kan formulere din praksis, og dine pædagogiske refleksioner, både mundtligt og på skrift
  • Du kan arbejde systematisk, og du kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis
  • Du sætter dig ind i de metoder, faglige tilgange og redskaber, som vi anvender i forhold til at skabe de bedst mulige betingelser for børenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • Du ser værdien i et stærkt læringsfællesskab, og du kan tage aktivt del i en fortsat udvikling heraf
  • Du hviler i dig selv og udstråler ro, også i mere tilspidsede situationer
  • Du ser muligheder i de vilkår, vi arbejder under
  • Du vil bidrage aktivt og positivt til vores gode arbejdsmiljø
  • Du er ansvarlig, stabil og fleksibel i forhold til arbejdstider, og du er indstillet på, at arbejdstiden ligger ml. kl. 6.30 og 17.00
  • Du er en loyal samarbejdspartner, som giver følgeskab til beslutninger truffet af ledelse, kollegaer og organisation
  • Vi kunne drømme om, at du har erfaring som fagligt fyrtårn, men det er bestemt ikke et krav

 

Vi kan tilbyde:

  • Fagligt dedikerede kollegaer, som sætter børnene i centrum og tror på, at alle børn gør det bedste, de kan
  • En vuggestue, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi er gode til at få ting til at ske
  • Et hjerteligt miljø, hvor vi er interesserede i hinanden, og hvor vi har en Social Kapital, som vi er stolte af
  • En forældregruppe, som stiller spørgsmål og udviser interesse for deres børns dag i vuggestuen
  • En vuggestue med en stærk læringsfællesskabsånd
  • Sparring med dagtilbuddets pædagogiske vejleder
  • Sparring med kollegaer og den pædagogiske leder, som er til stede i huset og tæt på praksis
  • Stuemøder hver 3. uge 
  • Forberedelsesfredage
  • To læringsdage om året for alle medarbejdere i dagtilbuddet
  • En onboarding dag, hvor du som ny medarbejder introduceres til Tilst dagtilbud og vores fællesfaglige ståsted, og hvor du møder andre nye medarbejdere i dagtilbuddet

 

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR:

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere:

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte pædagogisk leder June Nielsen på tlf.: 41864429

Ansøgning:

Der er ansøgningsfrist den 15. april 2024.

Samtaler:

Samtaler afholdes løbende


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Haurumsvej 1 A, 8381 Tilst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6022208

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet