Østjyllands Politi anholdt tidligt fredag morgen kl. 04.36 en 26-årig mand på en adresse i Tilst. Manden er sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. Under anholdelsen blev der beslaglagt flere kilo hash samt en del tusinde kroner i kontanter.
Den 26-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 12.30 samme dag. Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi anmoder om, at grundlovsforhøret foregår for lukkede døre. Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke ønsket at oplyse yderligere om sagen.