Torsdag aften kl. 19.50 bankede betjente fra Østjyllands Politi på en dør i Tilst, efter at have modtaget flere tip om muligt narkosalg fra adressen. Da døren blev åbnet, blev betjentene mødt af en kraftig lugt af hash.
Inde i lejligheden befandt sig en 51-årig kvinde, som boede på stedet, samt en 34-årig mand. Under ransagningen fandt politiet en mængde hash, en crackpibe og rester af kokain. Den 34-årige mand havde også en mængde kokain i sin pung og blev derfor sigtet for besiddelse af narko.
Desuden blev en scooter, der stod i haven, identificeret som stjålet. Kvinden blev derfor sigtet for både besiddelse af narko og brugstyveri af scooteren.
Kilde: Østjyllands Politi