Mandag kl. 10.35 forsøgte en patrulje fra Østjyllands Politi at standse en 22-årig mand, der kom kørende på en scooter på Blomstervej i Tilst.
Da den 22-årige opdagede, at politiet ønskede at komme i kontakt med ham ham, forsøgte han i stedet at køre fra patruljebilen, hvilket der efterfølgende viste sig at være flere mulige forklaringer på.
Den 22-årige blev efter en kort eftersættelse bragt til standsning, hvor han af betjentene blev sigtet for at køre på den pågældende scooter uden gyldigt kørekort. Scooteren blev desuden beslaglagt, da politiet mistænker, at den er blevet konstruktivt ændret. Den 22-årige blev ligeledes vurderet til at være påvirket af narko, og han blev derfor også sigtet for narkokørsel.
I forbindelse med sin anholdelse ønskede den 22-årige mand ikke at samarbejde med politiet, og han blev derfor også sigtet for at forsøge at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.
**
Narkopåvirket mand forsøgte at stikke af fra politiet på scooter
Kilde: Østjyllands Politi