Mand stukket i ballen under gåtur i Tilst

dato

En 20-årig mand blev lørdag kl. 20.22 stukket med en kniv under en gåtur. Hændelsen fandt sted et andet sted, men manden løb hen til Langkærparken i Tilst, hvor han blev fundet af politiet.

Manden, som var blevet stukket tre gange i ballerne, ringede selv 112. Flere patruljer og en ambulance blev sendt til stedet, hvor en tilfældig sygeplejerske hjalp manden, indtil ambulancen ankom.

Årsagen til knivstikkeriet er ukendt, og manden ønskede ikke politiets hjælp og ville ikke medvirke til opklaringen af episoden. Der pågår stadig efterforskning i sagen, men politiet har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Kilde: Politiets Døgnrapport