Østjyllands Politi modtog søndag kl. 19.39 en anmeldelse om en hændelse i Tilst, hvor en beboer på et botilbud havde truet en anden beboer med en kniv. Betjentene ankom til stedet og fik kontakt til en 55-årig mand, der erkendte at have råbt trusler under en uoverensstemmelse med en anden beboer.
Den 55-årige mand havde en kniv i hånden under truslerne, og ved visitation fandt betjentene yderligere en kniv på ham. Begge knive blev beslaglagt. Manden blev anholdt og sigtet for trusler på livet samt overtrædelse af knivloven. Han blev efterfølgende taget med til politistationen.