I dag kl. 13.00 blev en 27-årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, sigtet for salg af narkotika. Østjyllands Politi anholdt manden tirsdag eftermiddag, da han blev opdaget gående på gaden i Tilst omkring kl. 15.58.
Ved anholdelsen var manden i besiddelse af en pose med et par kilo kokain. En efterfølgende ransagning af hans bopæl afslørede yderligere flere titusinde kroner i kontanter, som formodes at stamme fra narkosalg. I en bil tilhørende den 27-årige fandt politiet desuden en lang række salgsposer med kokain.
Østjyllands Politi har indtil videre ikke yderligere kommentarer til sagen.