BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores kompetente leder Pernille er blevet flyttet til en nyopstartet afdeling i Tilst dagtilbud, står vi og mangler en pædagogisk leder med opstart hurtigst muligt.
Vi tilbyder en spændende lederstilling i et område med en mangfoldig demografisk og kulturel sammensætning. Et dagtilbud præget af en stærk samarbejdskultur, hvor tværprofessionelt-, forældre- og frivilligt samarbejde prioriteres. Kom og vær en del af et dagtilbud hvor børn og pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet er i centrum i alt hvad vi foretager os. Vi er engagerede, ambitiøse, og hvor vi godt kan have det sjovt mens vi arbejder med noget alvorligt.
VI TILBYDER dig
- En engageret og motiveret personalegruppe med høj faglighed, et stærkt barnesyn og en høj psykologisk tryghed.
- Pædagogiske vejledere, der kan understøtte udviklingen af de enkelte børn og læringsmiljøerne
- Et kompetent og ambitiøst ledelsesteam, med høj psykologisk tryghed og trivsel.
- Mulighed for fast kollegial sparring
- Mulighed for efteruddannelse
- Et solidt distriktssamarbejde
- En samarbejdende, engageret og mangfoldig forældregruppe
I Æsken får du ansvar for
Din primære opgave er at omsætte dagtilbuddets strategier til praksis med indsatser, som er til gavn for børn, forældre og personale. Lokalt er det din opgave at understøtte realiseringen af den nye læreplan og stærkere læringsfællesskaber, samt sætte retning og understøtte det eksisterende værdigrundlag. I Æsken arbejdes der systematisk med potentialeprofilen, som understøtter realiseringen af læreplanen og det pædagogiske grundlag. Derudover arbejdes der med refleksive samtaler, øvebaner og stærkt fokus på kvalitet.
Du skal ud fra en tillidsbaseret, samskabende, delegerende og anerkendende tilgang få personalets potentialer i spil i forhold til understøttelsen af kerneopgaven. Du skal understøtte en kultur, hvor kvalitet i læringsmiljøerne og arbejdet i små grupper og en tydelig opgave og ansvarsfordeling er i højsædet.
Du er ansvarlig for 13 medarbejdere og formår at skabe følgeskab ved at involvere, udfordre og forvente kvalitet i opgaveløsningen ud fra en anerkendende og samskabende tilgang, som styrker den enkeltes kompetencer og faglige udvikling.
Du refererer til dagtilbudslederen og indgår i dagtilbuddets lederteam, som består af 9 pædagogiske ledere. Dertil medvirker du i koordineringen af lokaldistriktets tilbud på 0-6 årsområdet og i at skabe sammenhæng og samarbejde omkring lokaldistriktets tilbud på 0-18-årsområdet.
hvem er vi
Æsken, er en institution, hvor vi arbejder med en stærk samarbejdskultur som er båret af stærke værdier og professionalisme. Derfor søger vi en pædagogisk leder, som kan understøtte og forfine den eksisterende kultur. Vi værdsætter ærlig konstruktiv feedback, balanceret af individuel indlevelse, samt en løsningsorienteret tilgang. Humor er en vigtig del af vores hverdag uden at det bliver useriøst.
i Æsken HAR du SÆRLIG FOKUS PÅ
- Inddragelse af og udnyttelse af eksisterende kompetencer
- Nærværende ledelse af læringsmiljøer
- Du skal understøtte strukturer og rammer der forfiner og udvikler kvaliteten i læringsmiljøerne
- Inddragelse af forældre
- Tidlig indsats
du bliver del af
Et visionært og ambitiøst dagtilbud. En afdeling med høj faglighed og kompetente ansatte.
Tilst Dagtilbud har en høj social og professionel kapital og har børnene i centrum i alt hvad vi foretager os. Vi prioriterer et stærkt læringsfællesskab, for børn og voksne.
Hele dagtilbuddet er i gang med et aktionslæringsforløb på femte år, som tager afsæt i vores værdier, barnesyn og læreplan. Vi er optaget af kvalitet i læringsmiljøerne og har et højt ambitionsniveau på alle børns vegne. I Tilst dagtilbud prioriterer vi høj faglighed og klæder os på til opgaven, via uddannelse, aktionslæringsforløb og sidemandsoplæring.
I lederteamet er samarbejdet båret af en høj grad af tillid og en bred vifte af kompetencer, der skaber fundamentet for den fælles opgaveløsning. Vi har fokus på kvalitet i ledelsesopgaven og prioriterer sparring. I teamet er vi optaget af at skabe retning, koordination, oversættelse og forpligtigelse i forhold til kerneopgaven, samt kompleksitetsreducere, vedligeholde og forfine den kulturforandring, som stærkere læringsfællesskaber understøtter. I Tilst tror vi på at ”den, der har evnen, har ansvaret”. Vi er modige og tror på at man lærer af sine fejl.
Det siger medarbejderne: ”Vi næres af kvalitet i kerneopgaven, vores værdier og læreplanen. Vi værdsætter vores høje faglighed, trivsel og psykologisk tryghed”
Det siger lederkolleger: ”Vi har et professionelt team med stærkt fokus på opgaven. Vi har en tydelig retning stærke værdier og en høj grad af psykologisk tryghed. Vi er ambitiøse på børnenes og egne vegne”
Det siger forældre: ”Vi mødes af engagement, nærvær og omsorg”.
Læs mere om Æsken på afdelingens hjemmeside
Din erfaring og uddannelse
- Pædagogfaglig baggrund
- Gerne erfaring fra 0 -6 årsområdet
- Mod på og gerne erfaring med ledelse
- Du er god til at se muligheder frem for begrænsninger
- Du er god til at skabe struktur i en kompleks hverdag
- Du skaber og vedligeholder netværk
- Du kommunikerer tydeligt og åbent
- Du har blik for de langsigtede mål i hverdagens opgaver
- Du er inddragende
- Du prioriterer den høje psykologiske tryghed, der er i Æsken og i ledelsesteamet
- Du er loyal.
- Du er mentaliserende
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn i forhold til Aarhus Kommunes overenskomst.
Vi håber, du kan starte den 1. januar 2024 men vi venter gerne på den rette kandidat.
Ansættelsesproces
Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk og være Børn og Unge i hænde senest den 29.11.2023.
Den 1. december udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale.
Samtaler afvikles i uge 49
Sådan er du leder i børn og unge
Som leder i Børn og Unge arbejder du for at gøre børn og unge så dygtige, de kan.
Det betyder, at du spiller dine medarbejdere gode og har fokus på samarbejde og gode relationer. Som leder gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Du er engageret, modig, troværdig og respektfuld.
Vi er en stor organisation med mange forskellige fagligheder. Her er mulighed for udfoldelse og plads til mangfoldighed. Vi er stærkt fællesskab, der insisterer på at lære og udvikle os sammen.
børn og unge arbejder med stærkere læringsfællesskaber
Hele Børn og Unge er godt i gang med at udvikle vores samarbejdskultur med ’Stærkere Læringsfællesskaber’. Det er en måde at samarbejde på, som fokuserer på åbne og reflekterende dialoger mellem os, der sammen løser kerneopgaven. Vi sætter data, viden og erfaringer i spil, så alle får mulighed for at lære sammen, af hinanden og med hinanden på tværs af fagligheder, roller og arbejdsopgaver.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Græsvangen 125, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942460