BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Den primære funktion i jobbet som kompetenceudviklende terapeut, handler om at understøtte praksisnær kompetenceudvikling af SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter og ufaglærte medarbejdere. Det skal ske med et særligt fokus på den rehabiliterende tilgang gennem støtte til faglig refleksion, følgeskab og sidemandsoplæring ifm. den konkrete daglige opgaveløsning. Kompetenceudvikling handler om at klæde SOSU-personalet på ift. gældende retningslinjer og instrukser, herunder implementering af nye indsatser.
Desuden indebærer jobbet følgende:
- Understøtte SOSU-personalet i at arbejde udviklende eller fastholdende ift. borgers mål, motivation, ønsker og behov med fokus på de 5 ledetråde
- Understøtte god og tydelig kommunikation i samarbejdet med borger, pårørende, Sundhedsenhed og eksterne samarbejdspartnere
- Understøtte SOSU-personalet i at have et forebyggende fokus på borgers tilstand gennem tidlig opsporing af mistrivsel og sygdom
- Understøtte SOSU-personalet i at have et skarpt fokus på borgers ressourcer og funktionsevne
- Understøtte SOSU-personalet i at arbejde med korrekt og rettidig dokumentation i den kommunale omsorgsjournal, CURA.
- Understøtte leder i at varetage systematisk kompetenceudvikling af SOSU-personalet, herunder nyansatte medarbejdere
- Understøtte ressourcekoordinators planlægning med viden om SOSU-personalet kompetencer ift. at sikre de bedste borgerforløb
- Arbejde med kvalitets- og udviklingsarbejde i teamet
- Bidrage til faglig sparring og refleksion i hverdagen
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Kandidatens profil:
- Terapeutfaglig baggrund med en bred viden og erfaring
- kan arbejde ud fra en anerkendende tilgang
- besidder gode pædagogiske kompetencer og kommunikative evner
- er dygtig til at arbejde i et tværfagligt samarbejde og kan lide at arbejde med følgeskab
- kan have mange bolde i luften og kan sortere/prioritere i informationsmængden i en travl hverdag
- har erfaring med og et godt øje for forflytningsteknik og arbejdsmiljø
- kan mestre samarbejdet med mange forskellige aktører i hverdagen
- er fleksibel, loyal, omstillingsparat og tålmodig
- har kørekort
Der bliver mulighed for mono- og tværfaglig sparring. Du bliver mødt af mange medarbejdere, som er meget engagerede i deres hverdag og som brænder for at få flere kompetencer. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kompetenceudviklende sygeplejersker, samt udførende ergoterapeut og fysioterapeut.
Kompetenceudviklende terapeut, refererer til lederen af Team Tilst, Pleje og Rehabilitering.
Derfor skal du vælge os:
- Vi tilbyder et afvekslende job, hvor to dage ikke er ens
- Du får stor frihed til selv at udfylde rammerne
- Vi har godt humør og hjælper hinanden på tværs
- Vi er et team der gerne vil den faglige kompetenceudvikling
- Arbejdsfri weekender
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt Efter aftale
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Efter aftale.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Ringsted Jacobsen, anrija@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 17. november 2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 48.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Mosealleen, 3, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928600