BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare mennesker i samfundet, er du nysgerrig når du møder mennesker der mestrer livet på en anden måde end de fleste, og har du erfaring med, til tider, at kunne stå i en heftig storm af ord, frustration og afmagt, så læs videre.
Om jobbet:
Tuesten Huse er et botilbud hvor høj faglighed, tillid, håb og ligeværdighed går hånd i hånd med det øget fokus vi har på rusmiddelindsatsen. Vi er et botilbud hvor udsathed, rusmidler og psykiatri er udfordringer, der er til stede i flere af vores lejligheder og samtidig bestræber vi os på at skabe et trygt bo- og arbejdsmiljø for beboere og medarbejdere. Vi arbejder rundt om det hele menneske både somatisk, psykisk og socialt.
Vi er et hus der hele tiden har fokus på at styrke den indsats vi giver vores borgere. Vi insisterer på hele tiden at være nysgerrige på beboeren frem for dømmende og lader ikke et rusmiddelforbrug forhindre vores recovery orienteret indsats. Vi er bl.a. optaget af TBT (traumebevist tilgange) samt neuropædagogik, og har i 2024 tilkøbt undervisning af alle medarbejdere i neuropædagogik. Det er samtidig med, at vi fortsætter udviklingen og forankringen af tilgangen Åben Dialog og redskabet og metoden LA2 - der systematisk og målrettet understøtter beboerens trivsel.
Tuesten Huse er en del af det socialpsykiatriske center i Aarhus Kommune - Center for Botilbud. Tuesten Huse har fælles ledelse med 3 rusmiddelbofællesskaber, og vores borgere og nogle medarbejdere bevæger sig på kryds af de 4 matrikler.
Stillingen vi her slår op, er med primært ansættelsessted på Tuesten Huse. Vi søger en social- eller sundhedsfaglig kollega med tiltrædelse den 1. januar 2024 eller snarest muligt derefter.
Arbejdsugen er på gennemsnitligt 37 timer og arbejdsplanen rummer både dag-, aften-, nat- og weekendarbejde hver tredje weekend.
Vi søger en kollega, der stræber efter at sætte et fagligt fokus på:
- Innovativt og refleksivt miljø - anerkendende tilgang og åben kultur.
- Udvikling - tro på at alle til enhver tid har potentiale for udvikling.
- Håb - understøtter beboerens tro på fremtiden og til tider er det vikarierende håb.
- Samarbejde - fokus på styrkerne i en tværfaglig indsats. Her med særligt fokus på samarbejdet.
- Ligeværdighed - vi møder beboerne i åbne og inddragende dialoger, hvor vi er oprigtigt nysgerrige på beboerens indefra perspektiv og parkerer vores egne vurderinger og antagelser.
- Beboerinddragelse - faciliterer at beboerne tager medansvar for egen udvikling, recovery-proces, rusmiddelbehandling og eget liv.
- Feedbackkultur - at kunne give og få konstruktiv feedback fra såvel beboere og kollegaer.
Om Tuesten Huse:
Vores speciale er arbejdet med de psykisk sårbare mennesker der er særligt ramt af deres lidelse og som ofte også har et kaotisk og skadeligt forbrug af rusmidler. Målgruppen er beboere i aldersgruppen 18-65 år med svære diagnoser indenfor skizofreni, angst og personlighedsforstyrrelser. Tilbuddet består, udover det fælles miljø, af 20 beboerlejligheder.
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af sundheds- PEER- og pædagogfaglige medarbejdere. Vi vægter egne levede erfaringer højt, og ser det som en styrke og faglighed, når man formår at omsætte dem i samarbejdet med beboere og kollegaer
Din profil:
- Brænder for et særligt fokus på at støtte sårbare mennesker med yderst komplekse problemstillinger, herunder rusmiddelafhængighed.
- Har relevant sundheds- eller socialfaglig uddannelse.
- Har gerne en PEER-uddanelse eller lignende, men ikke et krav.
- At dit faglige udgangspunkt er, at beboerne er eksperter i eget liv og gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har.
- Er nysgerrig på beboerens indefra perspektiv.
- Er empatisk og evner at arbejde i et miljø, hvor beboere og deres gæster kan have utryghedsskabende adfærd.
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og indgå i tværfaglige teams, der er sammensat af beboerne.
I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan du:
- Bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte ud fra et indefra perspektiv.
- Aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du vil gøre i en kritisk situation, f.eks. hvis en beboer eller gæst udefra reagerer truende og voldsomt.
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:
- En åben og refleksiv medarbejdergruppe, hvor fokus er udvikling med øje for muligheder frem for begrænsninger.
- Faglig sparring, supervision og daglig refleksion.
- Åbne, ærlige og empatiske kollegaer med glimt i øjet og en tryghedsskabende opmærksomhed.
- Gode muligheder for efteruddannelse, faglig udvikling og kompetenceudvikling.
- Yderst kompetente kollegaer der altid er klar til sparring.
Nedenfor er et par podcasts som medarbejdere og beboere fra Tuesten Huse har medvirket i.
https://slpodcast.podbean.com/e/dobbeltdiagnoser-indsatsen-pa-tuesten-huse/
https://www.podbean.com/ew/pb-86smr-133b8d6
Kan du se dig selv i ovenstående, og brænder du for den faglige indsats i det psykosociale rehabiliteringsarbejde, hvor du skal turde sætte dig selv personligt og fagligt i spil - så er du måske vores kommende kollega.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Relevante eksamensbeviser og udtalelser skal medsendes i kopi.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til botilbudsleder Ann Lahner Refslund, 41856110, eller faglig koordinator, Sinem Karaman, 24592760.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 10-12-2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. december 2023.
Om os
Center for Botilbud består af 20 socialpsykiatriske botilbud og bofællesskaber under servicelovens § 85, § 107 og § 108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og er også uddannelsessted for flere uddannelsesretninger. Der er derfor også en forventning om, at alle ansatte i Center for Botilbud udover at bidrage til kerneopgaven også bidrager til at sikre et godt læringsmiljø for de studerende.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
10-12-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Tuestensvej 2, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946346