BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Gad vide om du har samme passion som os, og ønsker et spændende arbejde som vikar for pædagogiske medarbejdere?
Vores passion er at skabe mening og forandring for vores beboere så de hjælpes til et godt, indholdsrigt og meningsfuldt liv.
Vi mangler lige nu timelønnede vikarer, der kan træde til når det faste personale har ferie, er på kursus eller er syge.
Hvem er vi?
Snåstrup Vestergård er en ombygget gård der ligger på landet lidt udenfor Harlev.
Hos os bor borgere der er udviklingshæmmede. Det vil sige deres intellektuelle kapacitet er under gennemsnittet og de har reduceret selvstændighed og socialfunktion i forhold til alder. Nogle har udover deres udviklingshæmning også psykiatriske diagnoser og dobbeltdiagnoser. Nogle af vores borgere bor her med en dom til at bo på socialpædagogisk bosted. I Danmark er det sådan, at borgere der vurderes at være udviklingshæmmede i en eller anden grad, ikke kan dømmes til fængselsstraf, men kan dømmes til et ophold f.eks på Snåstrup Vestergård, hvor der gives hjælp og støtte til borgeren via en pædagogisk indsats. Her er pædagogisk personale til stede hele døgnet.
Her bor 20 borgere i alderen 21 til 55 år og her er en overvægt af mandlige borgere.
Vi har 40 fastansatte medarbejdere, og en fast gruppe af vikarer. Alle der komme på arbejde her, er oplærte til opgaven og kendt i huset og hos borgerne.
Hvad er opgaven:
Vi giver pædagogisk hjælp og støtte til vores borgere for at hjælpe til at skabe en struktureret, forudsigelig og meningsfuld hverdag.
Vi arbejder med at forbedre den enkeltes sociale og følelsesmæssige kompetence. Dette gøres gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet og omsorg.
Som vikar vil du også tage del i de praktiske opgaver såsom madlavning, rengøring og tøjvask.
Vi har ofte mulighed for at lave én til én støtte og samvær og aktiviteter ud af huset. Da vi ofte kører ud på ture, er det nødvendigt at du har kørekort, vi stiller biler til rådighed.
Vi arbejder med pædagogiske metoder som konflikthåndtering, LA2, KRAP, ÅD og ASK.
Hvad ønsker vi os af dig.
Du må meget gerne være uddannet pædagog, sosu-assistent, ergoterapeut, socialrådgiver eller lignende som ønsker sig nogle ekstra timer på arbejdsmarkedet.
Du må også gerne være studerende, og have lyst til at have et meningsfyldt arbejde udenfor dit studie.
Da vi har åbent hele døgnet, 365 dage om året, vil der være både dagvagter, aftenvagter, nattevagter og weekendvagter, så det vil være muligt at kombinere vagter her med et studie, eller et arbejde et andet sted.
Ansættelse:
Du vil blive ansat som timelønnet, og altså ikke på et fast timetal. Vagterne der er ledige bydes ud i et elektronisk system, hvor du vil have mulighed for at byde ind på de ledige vagter du ønsker. I sommerperioden vil det være muligt at arbejde fuld tid de uger du ønsker.
Løn efter overenskomst.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Ansøgningsfrist d. 7. juni.
Der vil blive indkaldt til samtaler løbende, så skynd dig at sende en ansøgning hvis du tænker det er noget for dig.
Vil du vide mere kan du ringe eller skrive til vores arbejdsplanlægger Rikke Nyborg Mortensen tlf. 41 85 98 87 eller afdelingsleder Anne Kirstine Holdgaard tlf. 41 86 08 12
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
07-06-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Silkeborgvej 939, 8462 Harlev J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/vikar-soges-til-bofaellesskabet-snastrup-vestergard/eboe7z/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836416