Udvikl interne processer og bekæmp svind hos Billigblomst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du struktureret, elsker du at dykke ned i detaljen og har du arbejdet med at identificere mulige kilder til svindel, tyveri mm.? Har du flair og interesse for udvikling af interne processer og procedurer - gerne med et digitalt mindset? 

Billigblomst har siden vores start i 2009 været på en udviklings- og vækst rejse og er i dag en af Danmarks hurtigst voksende detailkæder. Vores 10. center åbnede vi i Holbæk i marts 2023. Derudover har vi i november 2023 lanceret vores City koncept med en butik i København og i Århus i 2024. Næste og 11. plantecenter åbner i Fredericia til september 2024. Skynd dig at skrive en ansøgning og kom med på vores vækstrejse! 

Vi tilbyder:

Du bliver en del af en arbejdsplads med en fri omgangstone, hvor faglighed og trivsel står højt på agendaen. Vores organisationsstruktur er flad og der er ikke langt fra idé til handling. Omsætning og aktiviteter i Billigblomst har været i kraftig vækst de seneste år - og vi forventer, at væksten fortsætter. Du får en unik mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt sammen med Billigblomst, og samtidig har du mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen af vores processer og arbejdsgange.

Derudover kan du bl.a. nyde godt af:

  • Personalerabat på alle vores produkter, i alle vores plantecentre og butikker - så hvad end du skal omplante krukkerne eller dekorere op til jul, kan du svinge personalekortet uden at det gør ondt på kontoen
  • Stærkt og tæt samarbejde på tværs af organisationen - både med vores administration, men også med vores mere end 300 kolleger rundt om i vores plantecentre
  • Gode og attraktive arbejds- og ansættelsesvilkår, som fx en omfattende sundhedsordning og en pensionsordning som du får uvildig rådgivning til at komme igang med
  • Gode muligheder for at få indflydelse på din egen hverdag og stillingen

I din hverdag kan du forvente:

  • Dataanalyse i forhold til at identificere svind af forskellig art
  • Videreudvikling af og opfølgning på statistikker og rapporter på tværs af lokationer til centerchefer, distriktschefer og direktion
  • Videreudvikling af kontrolmiljø, herunder indførelse af procedurer i både administration, plantecentre og butikker, til at minimere risiko for svind
  • Uanmeldte kasseeftersyn i plantecentre og butikker med fokus på kontanter, kasseafstemninger, formkrav for returvarer, slettede bonner mv.
  • Uanmeldt udgangskontrol af personale
  • Udvikling af ”best practice” af procedurer i plantecentre og butikker til at minimere risiko for svind og bedrageri 
  • Central håndtering af, og opfølgning på, sager omkring tyveri, svindel mv.
  • Agere som butiksdetektiv i alle plantecentre og butikker efter rotationsplan
  • Uddannelse af personale i forhold til at spotte og håndtere butikstyve, herunder politianvendelse

Vores ønskeliste:

Faglige kompetencer

  • Du har siddet i en lignende stilling før, og har arbejdet seriøst med at identificere og eliminere kilder til svindel, tyveri mm.
  • Du har erfaring med dataanalyse
  • Du har stærke IT-kompetencer og er superbruger i Excel, og generelt minded for digitalisering

Personlige kompetencer

  • Du er ambitiøs og har et højt drive
  • Du har sans for detaljen og sætter en ære i at udføre dit arbejde til perfektion
  • Du tager teten og tør at udfordre og udvikle eksisterende processer 
  • Din arbejdsstil er effektiv, proaktiv og systematisk
  • Du er klar til at udvikle dig - sammen med Billigblomst

Der er tale om en fast fuldtidsstilling, hvor du refererer direkte til den administrerende direktør. Du kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Tilst, men der vil være en del rejseaktivitet rundt til vores plantecentre og butikker.

Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send endelig en ansøgning via. nedenstående link. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores HR Chef - HR Manager Sara Aaglund Panduro på tlf. +45 31322789.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, vi kigger dem løbende igennem, så søg i dag eller senest 31-07-2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Billigblomst, True Møllevej, 7, 8381 Tilst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075741

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet