BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af et godt sekretærteam i psykiatrien?
Så har du mulighed for at søge denne faste stilling i vores ambulatorium.
Stillingen er på 37 timer, men der kan indgås dialog omkring ønsket timeantal.
Ansættelse 1. august 2023 eller snarest muligt.
Om Psykiatrisk Klinik 2
Psykiatrisk Klinik 2 yder ambulant behandling til patienter med ADHD samt patienter med nyopdaget skizofreni og skizotypi (OPUS). Endvidere udreder vi patienter med samtidig sindslidelse og svært misbrug i vores dobbeltdiagnoseteam (DOBS).
Personalegruppen på ca. 50 medarbejdere består af læger, psykologer, ergoterapeuter, sygeplejersker, lægesekretærer, en fysioterapeut, socialrådgiver samt en recoverymentor.
Klinikken varetager også opgaver relateret til Regionsfunktion samt Hurtig Ambulant Tid (HAT).
Sekretariatet består af 4 lægesekretærer og vi mangler nu en 5. kollega.
Arbejdstiderne ligger:
Mandag og torsdag kl. 07.45–16.00, tirsdag og onsdag kl. 07.45-18.00 og fredag kl. 07.45-15.30. Som sekretær vil du indgå i et rul med arbejdstid inden for disse tidsrum.
Psykiatriens fælles reception ved indgang K er forankret i Klinik 2, hvorfor der som en del af stillingen vil være tale om afløsning ved ferie og sygdom i receptionen.
Psykiatrisk Klinik 2 ledes af overlæge i funktionsledelse samt oversygeplejerske.
Om Afdeling for Psykoser
Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for psykoseområdet samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande.
Afdelingen omfatter tre sengeafsnit samt et afsnit med såkaldte særlige sengepladser.
Ud over Klinik 2 består den ambulante virksomhed i Afdeling for Psykoser af Psykiatrisk Klinik 1, som yder behandling til patienter med mere vedvarende psykoselidelser, organiske lidelser samt demens. Klinikken varetager også udredning i forhold til udrednings- og behandlingsretten.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af:
- Varetagelse af basale sekretæropgaver (booking, journalskrivning, registrering, telefonpasning, håndtering af henvisninger, korrespondancebreve m.v.)
- Retning af fejllister og optimering af arbejdsgange
- Daglig drift i form af løbende rul, så alle opgaver prioriteres og kan varetages af alle
- At varetage sekretæropgaver i forhold til Regionsfunktion samt Hurtig Ambulant Tid (HAT)
Vi lægger vægt på at vores kommende kollega:
- Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst med et godt overblik
- Har erfaring med at arbejde i komplekse organisationer
- Kan bidrage til faglig udvikling i teamet
- Er god til at koordinere patientforløb samt Outlook kalendere
- Har stærke it-kompetencer og gerne kendskab til Regionssystemer som RM-indkøb, Dalux, BSK og Modul Vagtplan, Pronestor m.v.
- Er proaktiv og ser muligheder frem for begrænsninger
- Er serviceminded over for patienter såvel som kolleger
- Vægter godt humør og et godt arbejdsmiljø
- Har en positiv indstilling og er stabil
- Tænker "vi" fremfor "jeg"
Vi kan blandt andet tilbyde dig:
Et stærkt kollegialt sekretærteam, hvor vi vægter arbejdsmiljø højt. Der er højt til loftet og plads til forskellighed. Vores første prioritet og fornemste opgave er, at vore patienter skal have den bedste behandling, imens de er hos os.
Dernæst har vi et tæt samarbejde med de øvrige behandlere i klinikken, hvilket er med til at højne fagligheden.
Vi møder glade og positive på arbejde og drager omsorg for hinanden. Der er høj grad af frihed til, sammen med lægesekretærteamet at tilrettelægge det daglige arbejde.
Vi arbejder i et rul, så vi alle kan varetage de fleste arbejdsopgaver. Der vil være plads til at få egne arbejdsområder, man kan fordybe sig i. Der er også mulighed for relevante undervisnings- og uddannelsestilbud.
Stillings- og funktionsbeskrivelse:
Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i ambulant regi i Afdeling for Psykoser
Vi glæder os rigtig meget til at få dig med som kollega på holdet.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regler.
Ansøgningsfrist er 22.juni 2023 og ansættelsessamtaler afholdes 26. juni 2023.
Yderligere information om stillingen ved chefsygeplejerske Inge Voldsgaard på telefon 2119 2014.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/uddannet-laegesekretaer-soges-til-auh-psykiatrien-afdeling-for-psykoser-psykiatri/j2qzl7/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852234