Udadvendt karrierekonsulent med lyst til at arbejde med karriereaktiviteter indenfor det humanistiske område søges til Arts Karriere (barselsvikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drives du af at skabe og afholde spændende aktiviteter for studerende? Har du erfaring med koordinere, planlægge og facilitere workshops og tager du ligeledes gerne rollen som projektleder på både mindre administrative funktioner og større udviklingsprojekter? Drives du også af at styre og udvikle positive samarbejder med både faglige miljøer, kolleger, studerende, virksomheder og organisationer? Så har du nu en spændende mulighed for at blive en del af Arts Karriere, Aarhus Universitet.  
Du må gerne have en karrierefaglig baggrund, fx fra HR, uddannelsesverdenen, vejledning eller andre relevante organisationer og du skal have lyst til at være en del af et team, som arbejder med en klar vision om, at alle Artsstuderende er karrierekompetente, når de afslutter deres uddannelse. 
 

Hvem er vi? 

Arts Karriere er en mindre afdeling med fire faste AC-medarbejdere og to studentermedhjælpere. Arts Karriere er en del af Arts Studier og har fælles ledelse og tæt samarbejde med blandt andet studievejledningen. Vi støtter, at vores studerende kan bringe relevant viden og indsigt i spil i relation til deres jobsøgning og til arbejdsmarkedet. Arts Karriere arbejder ud fra en forståelse af karriere som individets arbejdsliv i spændet mellem de kompetencer, værdier, interesser og muligheder, den enkelte har. Vi har et tæt samarbejde med Arts’ faglige miljøer og en rigtig god kontakt til de studerende på fakultetet, der sætter pris på og har stort udbytte af vores aktiviteter. Det ved vi – for vi har spurgt dem!   
 

Hvad kan du forvente dig af jobbet?  

Du kan se frem til en dynamisk og foranderlig hverdag i en afdeling med en uformel omgangstone, hvor du får mulighed for at bringe din karrierefaglighed i spil og arbejde med en lang række interessenter – iblandt de vigtigste opgaver kan nævnes:  

Oplæg og undervisning 
Sammen med det øvrige team tager du aktivt del i teamets opgaver med karrierearrangementer og undervisning af studerende. Det kan være du skal indtage rollen som vært for gæster udefra, deltage i universitetets arrangementer, hvor karriereelementer er på agendaen, men du skal også gerne have lyst til selv at forestå undervisning, der kan handle om alt fra viden om arbejdsmarkedet, jobsøgningsværktøjer eller at facilitere de studerendes behov for at sætte ord på egne kompetencer. 

Samarbejde internt og eksternt 
Arts Karriere inddrages i forskellige samarbejder som sparringspartner eller i en rådgivende rolle både internt ift. de faglige miljøerne, hvor vi udvikler aktiviteter sammen med undervisere, og også eksternt, når vi f.eks. laver arrangementer med virksomheder. Alle i teamet har berøringsflade med samarbejdspartnere, så det forventes at du også byder ind på denne opgave ift. at etablere, indgå i og videreudvikle disse relationer sammen med dine kolleger.  

Koordinering og samarbejde med andre aktører
Arts Karriere samarbejder med jobcentre omkring vores karrierevejledning, hvor der er behov for god koordinering og dialog med vejlederne. Det vil blive din opgave, at sørge for at det går som smurt.  

Evaluering og indsamling af viden 
At vi altid laver relevante arrangementer for de studerende, er vigtigt for os. Derfor har vi også en evalueringspraksis, som du skal være med til at opretholde. Derudover holder vi os opdateret på den nyeste viden om arbejdsmarkedet for vores kandidater. Her vil du være en vigtig brik ift. at indsamle og viderebringe den viden til resten af teamet sammen med en anden kollega.  

Øvrige opgaver 
Som en del af et mindre team vil du desuden skulle løse ad hoc-opgaver og opgaver af administrativ karakter. Det kan f.eks. være at besvare vores fællespostkasse, planlægge en kollegadag eller sørge for bestilling af forplejning til et møde.  

Mulighed for studievejledning 
Alt efter hvordan din profil er, så vil du også have mulighed for at tage del i studievejledningens opgaver. Det kan være i form af vejledningssamtaler med studerende, være med til at drive et panel af studerende, der giver input til både studie- og karrierevejledningen og ligeledes varetage mere administrative opgaver i relation til studievejlederfunktionen. 
 

Vores forventninger  

I Arts Karriere er de studerende omdrejningspunktet for al vores opgaveløsning. Det er derfor vigtigt, at du motiveres af at arbejde med denne målgruppe og det vil være en fordel, hvis du har erfaring hermed. Vi forventer, at du er erfaren inden for projektledelse, mestrer det store overblik, og at du samtidig har styr på de mange små detaljer i forhold til en professionel afvikling af vores karrierearrangementer og styring af dine projekter. Du må gerne have erfaring fra karrierevejledning, men udgangspunktet er først og fremmest, at du finder arbejdet med karriere interessant og forstår, at det er et område, hvor du skal agere mellem samfundsmæssige dagsordner og den enkeltes studerendes behov for udvikling af karrierekompetence. 
 

Vi kan tilbyde dig 

Flekstid, gode kompetenceudviklingsmuligheder, gode og kompetente kolleger samt udfordrende opgaver, som du i stor udstrækning kan være med til at præge og udvikle.  


Løn og ansættelsesvilkår


I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 
Stillingen er på fuld tid 37 timer pr. uge i perioden 15. september 2023 – 31. juli 2024 med mulighed for forlængelse.   
 

Arbejdssted

Arbejdsstedet er Tåsingegade 3, Aarhus C, men der må også forventes rejser til vores campus i Emdrup enkelte gange. 


Yderligere oplysninger  


Eventuelle yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til karrierekonsulent og teamkoordinator Karen Lintner på tlf 2778 2848 eller afsnitsleder Lykke Ankersen på tlf. 93508316.

1. samtale forventes afholdt torsdag den 24. august 2023 og en evt. anden samtale mandag den 28. august 2023. 

Se yderligere information om Arts på: http://arts.au.dk/ og læs mere om Arts Karriere på https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/artskarriere/  

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker 
en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.  


 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.



Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.



Om Aarhus Universitet


Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d6ee0ec6-4e18-4ac9-a462-2f07e76abf34

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889322

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet