Togførere til enten Fredericia eller Aarhus – vil du med på rejsen?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig en kørende arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens? Og har du lyst til at give den danske befolkning en tryg og god rejse i toget? Og vil du være med til at gøre en forskel for en masse mennesker og for vores planet?

I DSB søger vi lige nu togførere til vores fjern- og regionaltoge. Du bliver tilknyttet enten Fredericia eller Aarhus. Vil du være med til at sikre, at de ca. 350.000 mennesker, der hver dag kører med toget, kommer godt og sikkert frem – og får en god rejseoplevelse?

Derfor skal du blive togfører ”Jeg elsker at stå i den friske luft på perronen, fløjte, dreje nøglen og sekundet efter stå i toget og hjælpe kunderne. Det giver mig glæde, når jeg drejer nøglen, og vi kører.

Jeg elsker mit job. Det gør jeg virkelig. Det er altid en fornøjelse at komme på arbejde og give kunderne en god service og derved gode rejseoplevelse.”

fortæller 45-årige Ditte Gude Bendix, der har været ansat i DSB i 18 år

Få en uddannelse med en kombination af teori og praksis Du starter på en intern uddannelse som varer ca. 3. måneder, og uddannelsesforløbet er en blanding af teoretisk gennemgang som klasseundervisning og kørsel med en praktikindøver.

Da jobbet som togfører er et sikkerhedskvalificeret arbejde, er det vigtigt at du har lysten og evnerne til at sætte dig ind i det teoretiske pensum.

Vi er med dig hele vejen, og inden du selv kan byde kunderne velkommen, skal du bestå en prøve i slutningen af forløbet, der giver dig adgang til at fortsætte som selvstændig togfører.

Læs om DSB som arbejdsplads, vores personalegoder og meget mere HER.

Sådan ser en typisk dag ud En typisk arbejdsdag starter med, at du møder ind på din vagt i din uniform på det arbejdssted, du er tilknyttet. Du har dagens vagtplan på din telefon, så du ved hvilke ture (tog) du skal køre.

Når du er kommet til toget, forbliver du på perronen for at assistere og informere kunderne samt orientere dig og sikre, at alle kunder er kommet ind i toget, inden du giver besked om at få lukket dørene og få toget sat i gang.

Du kommunikerer løbende med kunderne alt imens du tjekker deres billetter. Du udskriver til tider en kontrolafgift.

Du servicerer vores DSB 1´kunder (første klasse) og sælger drikkevarer fra vores serveringssystem. Du sikrer, at de oplever en ren, pæn og tryg rejse

Fra højtalerne i toget informerer du kunderne om skriftestationer og eventuelle ændringer, så de er godt orienteret om deres rejse.

Du holder dine pauser og frokost i vores personalestuer, hvor du også får hilst på dine kolleger.

Du arbejder tæt sammen med lokomotivføreren og driftslederen i Driftscentret for at sikre, at dit tog ankommer til tiden, og at kundernes gener mindskes ved eventuelle driftsforstyrrelser.

Skiftende arbejdstider kan også noget! Arbejdstiderne er skiftende, og kan ligge på alle tider af døgnet – året rundt. Vagterne ligger i hverdagene samt hver anden weekend og på helligdage og er på mellem 6 og 9 ½ timer.

Dine fridage følger et fast rul og dine mødetider kender du 28 dage frem i tiden. Det kræver selvfølgelig, at du er fleksibel. Til gengæld har du også en frihed til at planlægge gøremål på dine fridage, især i de uger, hvor du kun arbejder 4 dage på en uge.

Du får selvfølgelig løntillæg for at arbejde uden for normal arbejdstid, der er mellem kl. 06.00 og 17.00, og du får tillæg for weekendarbejde.

Er du en af de togførere, vi leder efter? Som togfører, udfører du et sikkerhedskvalificeret arbejde, og det betyder, at Trafikstyrelsen er med til at sætte kravene til jobbet.

Forudsætninger for at du kan blive en af vores nye togførere, er at du

  • Er fyldt 21 år
  • Har et godt syn (du må gerne bruge briller, men ikke være farveblind)
  • Kan helbredsgodkendes af Trafikstyrelsen
  • Har mindst 9. klasses afgangseksamen
  • Kan kommunikere på forståeligt dansk i skrift og tale
  • Har gode engelsk- og tyskkundskaber
  • Har mindst 3 års erfaring med kundeservice
Vores forventninger til dig Vi forventer selvfølgelig, at du som person er åben og imødekommende, og du yder en rigtig god service - og det mærker kunderne når du f.eks. tjekker, om de har billet til rejsen eller giver informationer over togets højtalere.

Du evner også at have fokus på sikkerheden, og du tjekker om alt er ok, hellere en gang for meget end en gang for lidt, fordi det betyder noget for dig, at vores kunder oplever en sikker og tryg rejse.

Opstår der konfliktfyldte situationer på perronen eller i toget, bevarer du roen og bruger de værktøjer, du har lært, til at løse problemet bedst muligt.

Du kan lide at arbejde sammen med andre og værdsætter den gode relation, når du samarbejder med bl.a. lokomotivføreren eller driftscentret - det er vigtigt for at få succes i jobbet.

Du trives bedst med vekslende arbejdstider, og du kan sagtens se dig selv arbejde på forskellige tider af døgnet hele året rundt.

Hvem er vi? Du får ca. 300 kollegaer. Vi er en mangfoldig afdeling og kommer med forskellige baggrunde – og som har det til fælles, at vi kan lide at gøre en forskel for vores kunder hver dag.

Her er der plads til et godt grin og en stor grad af hjælpsomhed.

I Togpersonale Vest har vi 6 personaleledere, hvor en af dem bliver din nye leder, og så får du også ca. 6000 kollegaer i DSB og ca. 2000 kollegaer i hele togdriften.

Løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive tilknyttet et af DSB’s arbejdssteder i enten Fredericia eller Aarhus.

Du får løn under uddannelsen, og efter bestået uddannelse og helbredsgodkendelse, bliver du ansat som togfører på Jernbaneoverenskomsten mellem Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund.

Rekrutteringsprocessen Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og dit cv og gerne en kopi af dine eksamensbeviser.

Som en del af ansøgningsprocessen skal du udfylde en sikkerheds- og risikoprofil - den tager ca. 10 min. at besvare. Besvarelsen er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen.

Hvis du bliver udvalgt til den videre proces, bliver du indkaldt til en samtale, hvor du inden da besvarer en personprofil som du får tilsendt på mail. Personprofilen bruges som et dialogværktøj til samtalen.

Til samtalen vil du blive bedt om at medbringe din straffeattest.

Hvis vi tilbyder dig jobbet, skal du efterfølgende helbredsgodkendelse, og en fastansættelse er på betingelse af, at du bliver helbredsgodkendt af Trafikstyrelsen.

Du kan læse mere omkring helbredsgodkendelsen på Trafikstyrelsens hjemmeside under Helbredsgodkendelse.

Du skal også afsætte en dag til uniformsprøvning på sjælland, inden du starter i jobbet.

Interesseret? Så søg allerede i dag!

Ansøgningsfristen er den 16. juli 2023. Ansøgninger og testresultater screenes løbende, og vi holder samtaler i uge 30-32.

Har du spørgsmål til stillingen, så ringer du bare til Mikkel H. Mikkelsen på tlf. 24 68 98 95 eller Tina Følleslev Jensen på 24 68 60 89.

Job- og uddannelsesstart er den 1. November 2023.

#LI-SS1

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DSB, Århus Hovedbanegård, Banegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191614&DepartmentId=20007&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855563

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet