BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Brænder du for tværfagligt samarbejde og rehabiliterende tankegang, og er du uddannet sygeplejerske er det måske dig vi mangler.
Vi søger en sygeplejerske til at tage del i vores spændende hverdag og styrke vores borgerforløb i rollen som forløbsansvarlig.
Vi tilbyder en afvekslende hverdag med mulighed for at bringe flere kompetencer i spil. Du kommer til at indgå i et samarbejde sammen med de andre sygeplejersker, hvorfor der er mulighed for monofaglig sparring. Dine opgaver kan f.eks. være:
- Modtage borgere fra sundhed og forebyggelse, hvor din opgave er at vurdere behovet for sygepleje, hjemmepleje samt tværfaglige indsatser og lægge en plan for iværksættelse.
- Være forløbsansvarlig for borgerforløb, hvor dine koordineringsevner og evnen til at skabe fremdrift i borgerforløbet vil blive udnyttet til fulde
- Udøve instrumental sygepleje, - sår behandling, IV-behandling, pleje og skift af diverse sonder, katetre og drænpleje mv.
- Vejledning, rådgivning, borgeroplæring
- Palliativ sygepleje til terminale borgere
- Sygepleje til borgere med psykiatriske problematikker og misbrugsproblematikker.
- Overdrage ydelser til social og sundheds- assistenter og hjælpere.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt. Med weekend vagt hv. 5 weekend.
Kandidatens profil:
Om du er nyuddannet, har arbejdet i lignende stilling før eller har været sygeplejerske på anden vis er ikke afgørende, men vi vægter, at du
- er uddannet sygeplejerske.
- brænder for arbejdet i primær sektor med borgere i længere forløb i pleje og rehabilitering.
- kan lide at blive udfordret og er interesseret i at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer.
- Kan skabe relation/tillid til både borgere, deres pårørende, samarbejdspartnere og kollegaer.
- Arbejder rehabiliterende i alle relationer med borgerne.
- kan lide at arbejde selvstændigt og lide at have ansvar for et konstruktivt samarbejde med borgerne, deres pårørende og vores samarbejdspartnere.
- Bevarer overblikket i de uforudsete situationer, kan prioritere i dine opgaver og er handlekraftig.
- Kan lide at arbejde tværfagligt i vores team, der består af ufaglærte, sosu-personale, terapeuter, diætister osv.
- forstår at tilbyde din hjælp og bede om hjælp i en travl hverdag.
- har evne og vilje til at arbejde løsningsorienteret for og med borger.
- har gode evner til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
- har kørekort.
- er frisk på at hoppe på el-cyklen.
- Kendskab til Cura er en fordel, men ikke en forudsætning.
Derfor skal du vælge os:
Her vægtes godt arbejdsmiljø, respekten for hinanden og den gode omgangstone højt, fordi arbejdsdage er der flest af- og de skal være gode.
Vi er et mangfoldigt team, hvor der er plads til alle og som vægter faglig sparring og udvikling højt. Her er højt til loftet og anerkendelse af forskellighed. Vi er et team, hvor vi ved hvad vi skal være fælles om og hvor åbenhed og ærlighed er essensen.
Vi ved at ingen kan alting selv, men sammen kan vi næsten alt.
Om afdelingen:
Du vil blive ansat som sygeplejerske i netværk 6 som dækker pleje og rehabiliteringsteam Tilst, Toftegården og Tilst/Sabro med base og indmødested på Mosealleen 1, 8381 Tilst.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. april 2024 eller snarest
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Stine Nielsen på 20536218 eller mail: sen@aarhus.dk.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 16. februar 2024
Vi forventer at afvikle jobsamtaler: Løbende
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Mosealléen 1-3, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985131