BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Er grøn omstilling og bæredygtig erhvervsudvikling lige noget for dig? Kan du hjælpe med analyse og researchopgaver, og er du en dygtig kommunikatør? Er du tilmed interesseret i, hvordan vi arbejder med erhverv og bæredygtig udvikling i Aarhus Kommune, så læs med her.
I afdelingen Erhverv og Bæredygtig Udvikling i Borgmesterens Afdeling på rådhuset arbejder vi på at skabe gode rammer for bæredygtig erhvervsudvikling for at nå Aarhus Kommunes mål om klimaneutralitet i 2030. Vi driver blandt andet Klimaalliancen Aarhus og arbejdet med at gøre Aarhus til én af EU's 100 klimaneutrale byer.
Vi søger lige nu en studentermedhjælper primært til analyse, research - og kommunikationsopgaver.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at udarbejde analyser og indhente data ifm. diverse afrapporteringer til byrådet. Derudover diverse kommunikationsopgaver fx at opdatere og skrive nyheder og artikler til vores hjemmeside (Aarhus Kommune Erhverv) samt lave opslag på sociale medier. Endelig vil du også komme til at assistere i forbindelse udvikling og planlægning af events og møder.
Dine arbejdsopgaver:
- Analyse- og researchopgaver inden for klima og bæredygtig omstilling særligt i forhold til erhvervslivet
- Bistå i forhold til diverse afrapporteringsopgaver herunder Aarhus Kommunes klimahandlingsplan
- Assistere med planlægning og udvikling af møder og events
- Skrive og redigere artikler og nyheder til vores hjemmeside og diverse medier
- Udarbejde præsentationer
- Diverse ad hoc-opgaver
Din profil:
- Du er studerende på en videregående uddannelse inden for f.eks. en samfundsfaglig eller kommunikationsfaglig uddannelse
- Du er interesseret i klima, grøn omstilling og bæredygtig erhvervsudvikling
- Du er god til at tilegne dig ny viden og kan bringe den i spil i forhold til dine opgaver
- Du er skriftlig stærk, kan lide at skrive og er en god kommunikatør
- Du er faglig stærk og formår at arbejde selvstændigt såvel som i samarbejde med andre
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af en strategisk udviklingsafdeling i Borgmesterens Afdeling, der arbejder med erhverv og bæredygtig udvikling og med at understøtte de strategiske mål for Aarhus. Vi arbejder med mange forskellige opgaver fra klima og infrastruktur til Smart City og internationale samarbejder. Alle har de det tilfælles, at de med til at gøre Aarhus til en endnu mere attraktiv og bæredygtig erhvervsby.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 12 timer
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 15. september (hurtigst muligt) til udgangen af august 2024.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Erhverv og Bæredygtig Udvikling, Marianne Gjerløv på telefon 2920 8351 eller bæredygtighedskonsulent Mette Grønvald på telefon 30 61 02 48.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 21. august 2023
Vi forventer, at 1. samtale finder sted ultimo august 2023.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/studentermedhjaelper-til-erhverv-og-baeredygtig-udvikling-borgmesterens-afdeling/mk4s8j/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882750