Sosu-hjælpere i aftenvagt til Korttidspladser, Skovvang

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dette er et genopslag.

Er du klar til at udfolde hele din faglige pallette som social- og sundhedshjælper i et korttidsafsnit, hvor hver aften byder på nye faglige udfordringer? Så kan vi tilbyde dig at blive en del af et velfungerende team på demensplejehjemmet Skovvang på Skovvangsvej, hvor vi arbejder med komplekse borgerforløb hos borgere med demens.

Om jobbet:
Skovvang er fuldstændig nybygget og vi er lige flyttet ind. Huset har i alt 125 boliger og 20 pladser på korttidsafsnittet. Foruden boliger og kortidsafsnit rummer matriklen også et specialiseret dagcenter for hjemmeboende borgere med demens.

Korttidspladserne ved Skovvang modtager borgere, der er visiteret til et midlertidigt døgnophold af varierende længde enten som et aflastningsophold eller et afklarende forløb ift. fremtiden. Formålet med borgernes ophold er at få vurderet borgerens samlede situation og sammen med fagprofessionelle og pårørende at planlægge fremtiden, medvirke til udredning af demens, afvente værgemål og/eller aflaste pårørende i en periode. De borgere, vi modtager har alle en demenssygdom i moderat til svær grad eller en demenslignende adfærd.

Derudover har borgerne ofte forskellige somatiske problemstillinger, da en del kommer direkte fra hospitalet.

Du er med til at

  • Modtage nye borgere og skabe sammenhæng i borgers hverdag
  • Observere borgers funktionsevne og helbred
  • Samarbejde med de øvrige faggrupper om borgers mål og plan

Stillingen er en fast aftenvagt med arbejde enten mandag-tirsdag eller onsdag-torsdag og hver 2. weekend

 

Opgaver som social- og sundhedshjælper på Skovvang:

  • Rolle som kontaktperson i borgerforløb
  • Grundlæggende sygepleje der retter sig imod borgers behov
  • Dokumenterer og videregiver faglige informationer i relation til borgers forløb
  • Skaber sammenhæng i borgers hverdag og forløb mellem vagterne og ved overlevering
  • Observationer i forbindelse med borgers funktionsevne og helbred
  • Samarbejder med de øvrige faggrupper om borgers mål og plan

Din profil:

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Du ønsker at være i et team, hvor I arbejder med at demente får det bedst mulige liv på egne præmisser
  • Du arbejder ud fra et mål om at fremme borgers selvstændighed i eget liv
  • Du betragter pårørendesamarbejde som en integreret del af din faglige indsats
  • Du har erfaring med at dokumentere den udførte sygepleje og videregiver faglige informationer
  • Du har et godt overblik og prioriterer selvstændigt i opgaverne
  • Du bidrager til at koordinere sammenhængende borgerforløb i en tværprofessionel og tværsektoriel indsats
  • Du giver borgeren omsorg og kompetent pleje.

 

Derfor skal du vælge os:

Vi arbejder fokuseret med personcentreret omsorg og demensfaglig tilgang. 

Vi prioriterer systematisk introduktion og kompetenceudvikling såvel mono- som tværfagligt.

Det er ofte nødvendigt at tænke nyt i de komplekse og alsidige borgerforløb og to dage er ikke ens

 

Vi tilbyder derudover:

  • Et helt nybygget plejehjem til mennesker med demens i sen fase
  • Et arbejdsmiljø med sparring fra kolleger
  • Et varmt, rummeligt hverdagsliv for alle og en atmosfære af tryghed og ro for vores borgere, så vi skaber rammer for trivsel i fællesskabet
  • Et grundigt introduktionsforløb med en mentor i afdelingen
  • En mulighed for kompetenceudvikling, så du altid føler dig rustet til opgaven

  

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne ønskes tiltrådt d. 1. september 2023 eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.


Hvis du vil vide mere: 
Se vores hjemmeside: www.skovvang.dk 

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til viceforstander Bente Lund på telefon 41858486 eller mail: beluc@aarhus.dk


Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi oplever at kvittering for ansøgningen og invitation til jobsamtale havner i et spam-filter, så vær venligst opmærksom på det.

Ansøgningsfristen er den 18. juli 2023

Vi forventer at afholde jobsamtaler den 24. juli  2023

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

 

 
  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Skovvangsvej 97A, st.2., 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/sosu-hjaelpere-i-aftenvagt-til-korttidspladser-skovvang/2cgzph/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852493

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet