BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om Skovvang
Skovvang er det eneste specialplejehjem for demens i Aarhus kommune. Vores beboere har en svær grad af demens, og vores ansatte er demensnørder. Det betyder, at alle vores medarbejdere brænder for at arbejde med demens, og hvordan man gør hverdagen bedst mulig for vores beboere.
Borgere bliver tilbudt en plads på Skovvang, hvis man grundet en demenssygdom har særlige udfordringer eller behov, der gør, at man ikke kan bo på kommunens andre plejehjem.
Vores hus er nybygget og indrettet demensvenligt ud fra forskning og erfaring med, at det skal være et hjem for mennesker med et behov for en særlig måde at bo på. Vi har 125 boliger fordelt på fem afdelinger, hvoraf 93 er faste specialboliger, og 32 er kortidsboliger til aflastning og afklaring af boligbehov. Derudover har vi et dagcenter, som er et specialiseret tilbud til hjemmeboende borgere med demens eller demenslignende symptomer.
Skovvang er bygget op omkring en fælles have med stisystemer, der giver vores beboere mulighed for at gå ture i et sikkert miljø. Der er direkte adgang til haven fra alle fem afdelinger og hver afdeling har én eller flere private terrasser eller altaner.
På Skovvang har vi altid for øje at sikre rammerne for et trygt og godt liv med hjemlighed og trivsel for vores beboere. Vi tror på, at gode aktivitetstilbud skaber liv og glæde for både vores beboere og medarbejdere. Hver anden uge har beboerne glæde af besøgshunden Bastian, mens vi andre dage danser til musik, spiller bordtennis eller mødes omkring en god middag, en intim live-koncert eller en historiefortælling. Det er også vigtigt for os, at vores beboere kan mærke de forskellige årstider, derfor har vi fokus på at bevare traditioner ved højtiderne.
Om jobbet
Vi søger lige nu en social- og sundhedsassistent, der synes det kunne være spændende at være med, når vi åbner husets sidste specialafdeling. Du vil blive en del af Duevænget, der består af 25 boliger. Afdelingen er opdelt i to afsnit – ét med 12 korttidspladser og et andet med 13 boliger til yngre mennesker med demens. Korttidsafsnittet er til aflastende eller afklarende ophold af kortere varighed til borgere med forskellige fysiske og kognitive udfordringer, hvor fællesnævneren er behovet for døgndækket pleje og omsorg. Afsnittet for yngre mennesker med demens er – som navnet antyder – tiltænkt mennesker med demens, som ved behovet for en specialplejebolig er under 67 år.
Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe med det tilfælles, at vi elsker at arbejde med mennesker med demens. Vi tager afsæt i personcentreret omsorg i alt hvad vi gør, hvilket betyder, vi altid ser mennesket før sygdommen, og vi tilrettelægger plejen og omsorgen ud fra den enkeltes behov. Relation før opgave er en del af personcentreret omsorg. Derfor er relations dannelse vigtig i jobbet som social- og sundhedsassistent på Skovvang, først og fremmest relationen til vores beboere, men også deres pårørende.
Vi har store faglige ambitioner for Duevænget og glæder os meget til at tage imod nye, engagerede medarbejdere, der vil bidrage til at gøre afdelingen til et sted med høj faglighed og frem for alt hjemlig hygge og tryghed for vores beboere.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område.
P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i nattevagt og weekendvagt skal påregnes hver 2. weekend.
Kandidatens profil:
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der brænder for at skabe trygge rammer og en god hverdag sammen med vores beboere. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at arbejde med mennesker med demens og give den bedst mulige pleje til vores beboere.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Bidrager til en personcentreret tilgang
- Er bevidst om dit kropssprog og mimik
- Vil skabe hjemlighed, sundhed, glæde og tryghed for vores beboere
- Er god til at samarbejde med pårørende og kollegaer
- Kan skabe overblik og arbejde struktureret
- Er fagligt reflekterende og opmærksom på egen kompetenceudvikling
- Kan se og understøtte den enkelte beboers muligheder og arbejde rehabiliterende
- Yder pleje og omsorg af høj kvalitet
- Er bevidst om vigtigheden af dokumentation
Derfor skal du vælge os:
Du bliver klædt godt på, når du starter. Vi har et længere intro-forløb end andre steder, og du vil blive introduceret til at arbejde med mennesker med demens ud fra en personcentreret tilgang. Dine kollegaer er specialiserede inden for emnet og er klar til at lære fra sig.
På Skovvang kommer du til at arbejde med mange dygtige og dedikerede mennesker. Alle brænder for at være her og gør deres bedste for, at beboerne har det godt. Medarbejderne skal også have det godt, og derfor vægter vi det gode arbejdsmiljø og trivsel højt. Du er med til at åbne en ny afdeling, og har derfor selv mulighed for at være med til at skabe et godt arbejdsmiljø. Så hvad end du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er vi klar til at tage dig med på holdet.
Er du blevet nysgerrig på at høre mere om hverdagen på Skovvang, så send os en ansøgning eller kontakt Anja Dinsen på tlf. 20 58 53 19.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. september eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Anja Dinsen på 20585319 – ajn@aarhus.dk. På vores hjemmeside kan du læse endnu mere om Skovvang: https://plejehjem.aarhus.dk/vaelg-plejehjem/8200-aarhus-n/skovvang/
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 3. juli 2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Skovvangsvej 97A, st.2., 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/sosu-assistenter-soges-til-fortrinsvis-nattevagt-til-ny-afdeling-for-yngre-borge/35gwer/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855352