BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Stillingen er en 35 timers stilling som klassepædagog i undervisningen samt pædagog i skolens SFO.
Skjoldhøjskolen og SFO er et fællesskab med et mål. Vi vil stå sammen om at ruste vores børn bedst muligt til den fremtid, der møder dem, når deres tid i folkeskolen er slut.
Du skal ikke være i tvivl om, at vi mener det med fællesskabet. Vi lykkes kun, når vi står sammen om udfordringerne og hjælper hinanden på vej mod målet. Det fællesskab skal du have lyst til at være en del af og bidrage til.
Du skal brænde for at være pædagog, og du skal kunne se potentialet i alle vores fantastiske børn. De er hver for sig unikke og fortjener voksne omkring sig, der kan se deres potentiale og hjælpe dem med at blive den bedste udgave af sig selv.
Derfor skal du ikke bare være fagligt dygtig, men også klog på mennesker og vores omverden. Skjoldhøjskolen og SFO vægter vores opgave med elevernes dannelse og trivsel rigtig højt, og det stiller krav til, at vi kan andet og mere end opfylde skolens faglige mål.
Du kan læse mere om os på skolens website.
Stillingen skal besættes fra den 1. august 2024.
Din profil
Vi forventer:
- At du er fagligt dedikeret og reflekteret omkring dit arbejde med børnenes læring, udvikling og dannelse.
- At du har overblik, kan strukturere og organisere dig selv og andre - også i pressede situationer.
- At du kan indgå i et tæt samarbejde med dit klasseteam og forældrene omkring børnene.
- At du ser det enkelte barn som unikt og som en del af fællesskabet.
Derfor skal du vælge os
Du skal vælge os, fordi du sammen med kollegaer, ledelse, elever og forældre vil være med til at skabe en rigtig god SFO for børnene.
Du skal vælge os, fordi du sammen med kolleger vil være med til at danne rammen om en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer.
Du skal kunne bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende
fællesskaber. Det betyder, at børnene lærer, hvordan man agerer i forhold til andre, og hvilke handlinger der er hensigtsmæssige i hvilke situationer.
Vi oplever, at vores børn er åbne og positive. Der er heldigvis også børn, der kræver tydelige pædagoger, og som har brug for at mærke, at du vil noget med og for dem.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst for pædagoger.
Hvis du vil vide mere
Ønsker du yderlige oplysninger om jobbet, kan du henvende dig til Serpil Barut Daugaard på 23.38.07.21
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 28. maj 2024
Samtaler afholdes torsdag d. 30. maj 2024
Om os
Skjoldhøjskolen ligger i et stort parcelkvarter, der hedder Skjoldhøjparken. Vi har 450 elever, som alle kommer med hver deres baggrund. Desuden har vi 11 specialklasser. Det giver en mangfoldighed, som vi ser som en ressource, og som vi forventer, at du vil være med til at sætte i spil. Der er ca. 80 ansatte på skolen, vi har et tæt samarbejde med dagtilbud og fritidsklubben.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Skjoldhøjvej 11, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047602