BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Er du en ildsjæl, som gerne vil være en del af en fantastisk arbejdsplads, hvor vi alle er nysgerrige på at lære nyt og hvor alle bidrager med deres forskellige fagligheder og finurlige personligheder for at gøre tingene en lille smule bedre, end de var i går?
Er du typen, der ikke bare vil have et arbejde, men ønsker at udvikle dig på arbejdet og byde ind med masser af energi, faglige refleksioner, ideer og vinkler på, hvordan vi kan skabe et meningsfuldt liv for vores herlige beboere og deres pårørende?
Brænder du også for pårørendesamarbejdet og alt hvad det indebærer?
Kort sagt, hvis du er en holdspiller omkring det at skabe liv, glæde og fællesskab på Havbo, så er det DIG vi søger. Og vi glæder os til at tage dig med på vores spændende rejse.
Når du starter hos os
- Vores sociale kapitalmåling viser, at vi har et fantastisk arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden og hvor der er tillid mellem ledelse og medarbejdere. Vi vil derfor gøre alt vi kan for at tage godt imod dig.
- Du får god tid til i ro og mag at lære området og beboerne at kende
Og uanset, hvor erfaren du er, så får du en mentor, som hjælper dig godt i gang.
- Du bliver introduceret til vores Fælles Faglige Fundament (F.eks. KRAP, ASK, Low Arousal), samt vores sansearbejde, som vi arbejder rigtigt meget med.
- Du vil blive godt introduceret til og øvet i IT og dokumentation af det pædagogiske arbejde.
- Du vil løbende deltage både i teammøder, personalemøder, kurser og supervision, hvor du sammen med dine kollegaer arbejder med relevante problemstillinger og temaer.
- Du vil i starten få en række trivselsmøder med din leder, sådan at vi sikrer, at du falder godt til.
Hvad vi tror på
På Havbo tror vi på, at vi i fællesskab kan skabe meget mere end, hvad vi kan hver for sig. Derfor, uanset om vi er ledere, fastansatte, vikarer eller natarbejdere, så har vi det samme mål, nemlig at skabe meningsfulde liv for vores beboere, som er udviklingshæmmede autister.
Vi tror på, at en af nøglerne til dette, ud over din stærke faglighed, er at skabe et fantastisk arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at være dig selv i et kollegialt fællesskab. Fordi, hvis vi, som kolleger, har det godt, så har borgerne og deres pårørende det også godt.
Ledelsesmæssigt tror vi på ideen om frihed under ansvar og at alle har et potentiale for udvikling og trivsel, hvis vi formår at skabe de rette rammer for, at det kan ske.
Vi vil gerne være ”verdensmestre” til det vi gør og det tror vi sker ved at skabe en lærende organisation, frem for en fejl-finder kultur. Når du starter hos os, vil vi derfor sætte os i selen for, at du ikke føler dig presset ud i situationer, som du ikke er klar til og du får masser af sparring på de opgaver og situationer du står i.
Vores tilbud:
Havbo er en arbejdsplads med 8 år på bagen og vi er tværfagligt sammensat. Vi er resultatet af en fusion mellem flere tilbud inden for autismemålgruppen, og yder derfor støtte til borgere med forskelligt støttebehov, kognition og færdighedsniveau.
Hus 5-7 består af 3 Huse med i alt 12 borgere
Vores beboere er alle unge, i alderen 23-44 år. Nogle har talesprog, andre har ikke. Hovedparten er i dagbeskæftigelse ved tilbud tæt på Havbo, men enkelte har internt dagbeskæftigelse. Opgaven består, ud over det pædagogiske arbejde, også i personlig pleje i forskelligt omfang, men der er ingen tunge løft og vores beboere er ret selvhjulpne. Ligeledes er der også sundhedsfaglige opgaver (medicinering etc.), som udgør en helt naturlig del af hverdagen på Havbo.
Vi støtter beboerne med at strukturere hverdagen ud fra §85 i serviceloven, og på forskellig vis hjælper vi dem også med at opnå størst mulig selvbestemmelse, øget trivsel og livskvalitet. Vores beboere efterspørger og har stor gavn af, at vi arbejder pædagogisk med at skabe tydelighed, genkendelighed og mening i hverdagen. Det er naturligvis vigtigt, at vi formår at udvikle tillid og stærke relationer til beboerne, hvor respekt og integritet er vigtige værdier, hvis alt det skal lykkes. Mange nævner, at netop relations arbejdet er det særligt meningsfulde i dette job og at beboerne over tid ofte vinder en ganske særlig plads i vores professionelle hjerter.
På Havbo er vi 22 faste medarbejdere fordelt over tre huse. Du vil have et primært hus på f.eks. 30 timer og et andet hus, hvor du arbejder 7 timer. Vores erfaring er, at det giver mere kreativitet, samarbejde og aflastning på tværs af husene.
Din profil:
Det er selvfølgelig en fordel, at du har erfaring fra området og at du har en faglig uddannelse, som f.eks. pædagog, men det er ikke et krav. På Havbo har vi mange forskellige faggrupper ansat, som gør det fremragende og vi har også et velfungerende ergoteam bestående af 6 ergoterapeuter, der blandt andet arbejder ud fra sanseprofiler. Endnu vigtigere end uddannelse er det imidlertid, at du har lyst til at lære og synes at autisme- og udviklingshæmning er spændende.
Praktisk:
- Du har kørekort og er villig til at køre vores minibus
- Da vi er et døgntilbud må du være indstillet på skiftende arbejdstider, dagvagter, aftenvagter og arbejde hver anden weekend, samt helligdage
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ansøgere skal have relevant og mellemlang videregående uddannelse.
Ugentligt timetal: 30-37
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jesper Koch: Mobil. 20533614, Mail. jesko@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 23. juni kl. 12.
Kandidater til samtaler indkaldes 24 Juni. Samtaler afholdes den 27 Juni.
Om os
Center for autismetilbud til voksne (CAV) er en del af Voksne, Job og Handicap i Aarhus Kommune. Vi er et center i vækst og udvikling, hvor du vil blive en del af et center med en høj faglighed og med et skarpt fokus på kompetenceudvikling. Vi sætter en ære i at inddrage borgere, medarbejdere og det omgivende samfund, når vi skal udvikle nye indsatser og tilbud.
I CAV arbejder med udgangspunkt i et Fælles Fagligt Fundament der gælder for hele Voksen Job og Handicap. Det pædagogiske metodeafsæt er KRAP, ASK, Sanser og neuropædagogik, samt Åben Dialog. Vi vægter samarbejde højt og sætter pris på et godt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi er innovative og tilbyder gerne nye og utraditionelle løsninger og tilbud til vores borgere for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livsmestring bedst muligt i et tæt samarbejde med borgerens netværk.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
23-06-2024 12:00
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Havkærparken 47, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059979