BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger pr. 1. april 2024 en ny kollega til vores økonomiafdeling med primær fokus på kreditorbogholderiet.
AL2bolig er en almen boligorganisation, som administrerer ca. 5.000 lejemål. Udover administration af boliger arbejder vi med mange projekter som nybyggerier, større renoveringer og helhedsplaner. Vi beskæftiger ca. 100 medarbejdere heraf ca. 40 medarbejdere på vores administrationskontor i Tilst og resten ude i boligafdelingerne.
Økonomiafdelingen, som er et vigtigt omdrejningspunkt i vores organisation, består af 7 medarbejdere og holder til i administrationen i Tilst.
Du vil indgå i en afdeling med stor faglig kompetence og et stærkt sammenhold. Vi tilbyder desuden et uformelt, fleksibelt samt attraktivt arbejdsmiljø med god fokus på balance i livet.
Dine opgaver
Du har det primære ansvar for kreditorbogholderiet, hvor følgende opgaver er indeholdt:
- Kreditoroprettelse, betalinger og afstemning
- Fakturahåndtering
- Betalingsservice: Tilmelding, afmelding og bogføring
- Måneds/kvartalsafregning med Favrskov Kommune
- Daglig håndtering af banktransaktioner herunder afstemning
Ud fra dine kompetencer bliver du inddraget i øvrige opgaver i økonomiafdelingen. Der er således god mulighed for udvikling og udfoldelse.
Vi arbejder løbende på at optimere vores procedurer og udnytte vores IT værktøjer, så manuelle processer minimeres. Det er en proces, som du også bliver en vigtig del af.
Din faglige profil
- Du har en regnskabsmæssig baggrund og/eller har erfaring med lignende job
- Du har gode IT kompetencer og et godt kendskab til Excel
Vores økonomisystem er EG Bolig 3. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til systemet.
Din person
- Du er begejstret for tal
- Du er god til at holde overblik, er ansvarlig og struktureret
- Du har lyst til at arbejde med og udvikle nye processer
- Du kan både arbejde selvstændigt og indgå i grupper
- Du har lyst til at give en god service til kolleger, beboere og samarbejdspartnere
Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt inkl. frokost. I forbindelse med årsafslutning vil der være behov for overarbejde i mindre omfang, og det vil kunne holdes inden for flekstidsaftalens regler. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer jf. overenskomst med HK-privat. Derudover tilbydes god pensionsordning, sundhedsforsikring, frugtordning samt sociale aktiviteter.
Er du interesseret så skynd dig at søge jobbet. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet den rette person.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til økonomichef Lan Le på mail lle@AL2bolig.dk eller 88 80 51 90.
Stillingen skal søges via AL2boligs hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
AL2bolig, Langkærvej, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993191