BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
I Harlev – en aktiv landsby vest for Aarhus – ligger plejehjemmet Næshøj. Et hyggeligt, mindre plejehjem med udsigt til marker og skov.
Vi vil være et plejehjem, hvor det er rart at bo og skønt at arbejde. Vi har fokus på, at det gode hverdagsliv tager udgangspunkt i det, der er vigtigst for den enkelte beboer. Hvor vi sammen skaber rammerne for fællesskaber og meningsfulde aktiviteter - bl.a. gennem tæt samarbejde med frivillige og foreninger fra vores aktive lokalområde.
På Næshøj arbejder vi ud fra forløbsmodellen og den rehabiliterende tilgang. Vi arbejder ud fra borgers centrum og er et hus præget af et stærkt tværgående og fleksibelt samarbejde. Sammen arbejder vi hver dag for, at vi får et stærkt og nærværende samarbejde med den enkelte beboer og dennes familie og venner.
Til vores tværfaglige team søger vi en aftenvagt, social- og sundhedshjælper.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område.
Stillingen er i udgangspunkt 30 timer ugentligt. Stillingen er fortrinsvis aftenvagt, med arbejde hver 2. weekend og i et 5-2-2-5 rul.
Vi bestræber os på, at planlægningen tilgodeser både dine og arbejdspladsens behov.
Din profil:
Din hverdag i det tværfaglige team vil være præget af mange varierende opgaver.
De gode relationer er fundamentet for vores trivsel og arbejdsglæde, så det er vigtigt, at du er åben og nysgerrig i relationer både med beboere, pårørende og kollegaer.
- Du er god til at skabe relationer, har en pædagogisk og anerkendende tilgang til arbejdet
- Du har et godt overblik og arbejder selvstændigt inden for dit fagområde
- Du har gode mono- og tværfaglige samarbejdsevner
- Du er faglig velfunderet og reflekterende med lyst til at udvikle din faglighed
- Du tager ansvar for egen og kollegaers trivsel
Derfor skal du vælge os:
På Næshøj er vi alle en vigtig brik, når vi sammen med beboere, pårørende, frivillige og andre skaber:
- Et livsbekræftende hverdagsliv for vores beboere
- Et rart og imødekommende arbejdsmiljø
- Et udviklende arbejdsliv, hvor vi støtter og udfordrer hinanden
Du vil som vores nye kollega blive en del af et engageret tværfagligt team. Vi arbejder pt. med implementering af mindre kontaktteam mhp. at styrke vores fokus på beboerne uanset vores faglige baggrund.
I arbejdet sammen med beboerne er vi fælles om opgaven og vægter løbende dialog og sparring.
Du får gode muligheder for sammen med os at forme og udvikle vores kontaktteam – og det er vigtigt for os, at du har lyst til at bidrage.
Om plejehjemmet:
Næshøj er et plejehjem med 40 plejeboliger, som ligger i Harlev - en aktiv landsby vest for Aarhus. Her nyder vi godt af det aktive lokalmiljø og vores aktive Folkehus - bl.a. har vi flere frivillige, som skaber mange gode oplevelser for vores beboere.
Det er nemt at komme til Næshøj med bil - en køretur på under 20 minutter fra bl.a. Aarhus, Skanderborg og Silkeborg. Vi har gratis parkering lige foran plejehjemmet.
Vi sætter fagligheden i højsæde, men lægger samtidig stor vægt på arbejdsglæden blandt personalet, for vi ved, at dette smitter positivt af på beboerne.
Vi glæder os til at introducere dig til vores arbejdsplads, dine nye kolleger og vores beboere.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.08.2023
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Majbritt Petersen, på telefon: 4187 4848 eller mail: pmabj@aarhus.dk
Du er også meget velkommen til at besøge os til en kop kaffe og en rundvisning.
Se vedhæftet video om plejehjem Næshøj: Næshøj Plejehjem i Harlev - YouTube
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 25. juni 2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 27. og 28. juni 2023
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Næshøjvej 41, 8462 Harlev J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/plejehjemmet-naeshoj-soger-en-social-og-sundhedshjaelper-til-fortrinsvis-aftenvagt/km7628/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850830