BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig et job, hvor du kombinerer grundig bogføring med god service? Har du styr på de grundlæggende regnskabsdiscipliner og gerne erfaring med Visma/Epos? Er du med på at gøre DBU Jylland Økonomi til en afdeling, som alle elsker at kontakte?
DBU Jylland søger i øjeblikket en serviceminded økonomiassistent, som trives med at have flere kasketter på i løbet af en arbejdsdag. Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelsesstart hurtigst muligt.
En allround økonomimedarbejder med naturligt servicegen
Der er som altid gang i mange spændende ting i DBU Jylland, og derfor har økonomiteamet brug for assistance til forskellige økonomirelaterede opgaver.
Du bliver en del af et lille, men driftigt, økonomiteam, som løfter i flok og har fokus på service, kvalitet og præcision. Udover dine nærmeste kollegaer i teamet vil du få en bred kontaktflade på tværs af organisationen, herunder bl.a. til dedikerede medarbejdere fra andre afdelinger.
Dine arbejdsopgaver kan bl.a. bestå af:
- Daglig fakturering og betalinger
- Behandling af henvendelser til økonomiafdelingen (mails/telefon)
- Økonomi/drift vedr. DBU Hotel & Kursuscenter
- Opgaver i forbindelse med månedlig lønkørsel og godtgørelse af udgifter (transport m.v.)
- Diverse indkøb til kontoret (inventar, kontorartikler, frugt/brød m.m.)
- Daglig styring af kontorets lager
- Øvrige økonomi og service ad hoc-opgaver
Dine kvalifikationer – vi forestiller os at du:
- Har en relevant uddannelse inden for administration og økonomi eller passende erfaring inden for området.
- Har en god forståelse for regnskabsarbejde og administrative/økonomiske processer.
- Har kendskab til Visma/Epos og gerne erfaring med lønkørsel (ikke afgørende, men en fordel)
- Har øje for detaljen samt en velorganiseret måde at arbejde på.
- Er ansvarsbevidst ift. dine deadlines og kan prioritere din tid.
- Kan kommunikere klart og tydeligt både på skrift og i tale.
- Har mod på at være med til at videreudvikle og digitalisere økonomiafdelingen
- Er servicemindet med et ”smil i stemmen” og et positivt mindset.
- Er en holdspiller, der finder det helt naturligt at løfte i samlet flok.
- Elsker at hjælpe både kollegaer, vores medlemsklubber, fodbolddommere m.fl.
Vi tilbyder dig:
En fuldtidsstilling med faglige og personlige udfordringer, i en levende idrætsorganisation med et arbejdsmiljø, hvor:
- Samarbejde og trivsel er i højsædet.
- Energi, viden og kunnen går hånd i hånd.
- Tæt sparring med kolleger i eget team og på tværs af afdelinger er en naturlig del af hverdagen.
- Ledelsesstilen er tillidsbaseret, og frihed under ansvar er en selvfølge.
Vi vægter balancen mellem arbejde og privatliv højt, og har derfor en fleksibel indstilling til arbejdstider og hjemmearbejde i DBU Jylland under hensyntagen til vores åbningstider og arbejdsopgaver.
Praktiske oplysninger:
Vi ønsker at få besat stillingen hurtigst muligt, men venter naturligvis gerne på den rette kandidat. Der er ansøgningsfrist torsdag den 20. februar. Samtaler afholdes i uge 9.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til DBU Jyllands leder af Økonomi, Stefan Strandby Jensen, på mail: stje@dbujylland.dk / telefon: 89399948.
Du bedes sende din ansøgning til os via "Søg job" knappen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
DBU Jylland, Kileparken , 8381 Aarhus
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e11dced3-bc41-479d-aa2f-8036b1af7b8d