BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du servicemindet og brænder for at skabe den bedste kundeoplevelse? Har du en godt koordinatorgen, og formår du at holde overblik i en til tider travl hverdag? Og har du desuden solid erfaring med SAP? Så er du måske den rette til opgaven.
For vores kunde Bridgestone Danmark A/S beliggende i Hinnerup søger Randstad en koordinator til deres danske Customer Support-afdeling.
om bridgestone
Bridgestone Danmark A/S, der har kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab i Bridgestone Europe NV/SA. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer dæk fra Bridgestone, Firestone og Dayton.
Virksomheden blev grundlagt I 1931 og er i dag til stede i mere end 150 lande og beskæftiger 135.636 medarbejdere. I Danmark holder Bridgestone til i Hinnerup, hvor 52 medarbejdere servicerer dækcentre, bilforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.
arbejdsopgaver
I stillingen bliver du en del af et team bestående af 6 erfarne og yderst kompetente medarbejdere. Bridgestone har etableret lokale servicefunktioner, og derfor er det Hinnerup-teamets fornemmeste opgave at servicere og supportere kunderne på det danske marked. Bridgestone befinder sig i bilbranchen, og det er derfor essentielt, at man trives i en industri med ”værkstedshumor”. For Bridgestone er kundetilfredshed altafgørende, og teamet går altid en ekstra mil for deres kunder.
Teamet arbejder i høj grad sammen på kryds og tværs, og sparring er et vigtigt element i dagligdagen. Du vil derudover opleve tæt samarbejde med både salgs- og logistikafdelingen, som ligeledes holder til i Hinnerup.
Din hverdag vil altså være præget af forskelligartede arbejdsopgaver, hvor ingen dage er ens. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Besvarelse af indgående telefoner
- Håndtering af mails fra sælgere og kunder
- Indtastning af ordrer
- Koordinering af transport
- Samarbejde med logistik, salg og øvrige afdelinger omkring opgaver
- Kommunikation af eventuelle ordreændringer
- Rådgivning omkring substituerende produkter
- Reklamationer
- Og meget mere…
I rollen referer du til den internationale kundeservicechef, som fysisk er placeret i Tyskland. Dog har du direkte kontakt til den danske Contry Manager samt afdelingens Supervisor.
din profil
Du er serviceminded og udadvendt og har en evne til at skabe gode relationer til kunderne. Desuden har du en naturlig troværdighed og vægter kundetilfredshed højt.
Vi forestiller os, at du har minimum 2 års erfaring med salg, support eller kundeservice i en B2B-virksomhed, så du på den måde har en forståelse af processer og tilgange. Viden inden for autobranchen/dækbranchen vil være en fordel, men er ikke et krav. I den forbindelse forstår du vigtigheden af grundig ordrebehandling og er desuden erfaren bruger i SAP.
Da Bridgestone er en international virksomhed, er det derfor et krav, at du (udover dansk) behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau.
der tilbydes
Du bliver en del af en sammentømret afdeling, hvor det gode humør er i højsædet. Der er en høj anciennitet i virksomheden, og folk lægger vægt på både at være seriøse og have det sjovt, mens de arbejder. Bridgestone vægter personlig og faglig udvikling meget højt, hvorfor der er mulighed for at vokse i rollen og bevæge sig i den ønskede retning.
Der er tale om en fast stilling med en arbejdstid fra 8.00-16.00. Dog forventes det, at man i højsæsonen har mulighed for at lægge ekstra timer. Der er hos Bridgestone stor fleksibilitet, hvor man giver noget og ligeledes får noget retur. Derudover vil der være mulighed for hjemmearbejde, når man er sat grundigt ind i opgaverne og er selvkørende.
Løn efter kvalifikationer og mulighed for kantineordning.
ansøg
Randstad forestår rekrutteringen på vegne af Bridgestone. Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale, hvorfor du anbefales at ansøge snarest. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konsulent Mie Larsen på tlf. 29293124.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RANDSTAD A/S, Bredskifte Allé, 8210 Aarhus V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randstad.dk/jobs/koordinator-til-customer-support_hinnerup_10335/
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839172