Introduktionsstilling ved Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for mikrobiologi og infektionssygdomme? Så har du her muligheden for at komme til at arbejde i et spændende fagligt miljø med engagerede kollegaer samt bred kontakt til klinikerne.

Ved Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital i Skejby, er en ét-årig introduktionsreservelægestilling (6620-32-63-i-04) ledig til besættelse pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Stillingen indgår i afdelingens 6-skiftede lægelige forvagtsrul, der består af dagtjeneste med efterfølgende vagt udenfor tjenestestedet til kl. 23, alle ugens dage. Afdelingen har overlæger i døgndækkende bagvagt.

Den, der ansættes i stillingen, skal varetage klinisk mikrobiologisk diagnostik og rådgivning, og deltage aktivt i afdelingens interne undervisning.

Vi ser gerne, at du har et uddannelsesmæssigt sigte med ansættelsen, og at du har god klinisk erfaring. Du skal dagligt kunne bidrage til et godt tværfagligt arbejdsmiljø.

Afdelingen er én af landets største og højest specialiserede mikrobiologiske afdelinger, som varetager den kliniske mikrobiologi for hospitaler, speciallæger og alment praktiserende læger i hele Region Midtjylland. Vi arbejder således med alle specialets fagområder, herunder bakteriologi, virologi, mykologi, parasitologi og infektionshygiejne.
Afdelingen uddanner speciallæger i klinisk mikrobiologi i såvel introduktions- som hoveduddannelse.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads og et speciale i stor udvikling, gode IT- og kontorfaciliteter og et godt interkollegialt arbejdsklima. Der vil i afdelingen være gode muligheder for at blive introduceret til forskning, da afdelingen er forskningsaktiv og har gode forskningsfaciliteter.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil høre mere om stillingen eller afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte Cheflæge, professor Svend Ellermann-Eriksen på tlf. 7845 5600 eller uddannelsesansvarlig overlæge Marianne Kragh Thomsen på tlf. 7845 5652. Du kan i øvrigt læse mere om afdelingen på www.auh.dk 

Ansøgningsfrist: 27. juni 2023.

Samtaler planlægges afholdt i uge 26 i 2023.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/introduktionsstilling-ved-klinisk-mikrobiologi-aarhus-universitetshospital/gsbrbz/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853811

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet