Festival med gamle træskibe byder på gratis læringsaktiviteter for børn og unge på Aarhus Havn

dato

I slutningen af juni forvandles Herman Sallings Plads til festivalområde med gamle træskibe og gratis læringsforløb for børn og unge i Aarhus.

I slutningen af juni bliver havneområdet omkring Herman Sallings Plads i Aarhus et levende festivalområde under The Tall Ships Races. Her vil smukke gamle træskibe danne rammen om et bredt, familievenligt program med aktiviteter, der formidler byens historiske rolle som havneby.

Som en del af festivalen præsenterer lokale og nationale samarbejdspartnere et omfattende læringsprogram. Programmet byder på gratis forløb, hvor elever i grundskolen og de ældste børn i dagtilbuddene kan opleve og lære om sejlads, havmiljø, maritim historie og fremtid, kunst, cirkus-artisteri og meget mere.

Samarbejdspartnerne tæller blandt andre UNO Friluftscenter, Kend dit Hav v. Aarhus Universitet, Børnekulturhuset, Havmiljøvogterne, Cirkus Tværs, Fregatten Jylland og Skonnerten Maja.

De gratis forløb finder sted om formiddagen og i den tidlige eftermiddag. En samlet oversigt over alle de udbudte forløb kan findes på ulfiaarhus.dk.

https://aarhus.dk/nyt/kultur-og-borgerservice/spaendende-gratis-laeringsforloeb-til-the-tall-ships-races

Kilde: Aarhus Kommune
Flere artikler