Erfarne bygningskonstruktører/arkitekter til alsidige og tværfaglige bygge- og renoveringsprojekter, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du en interessant og alsidig hverdag og en spændende arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel? Så er det lige DIG, vi søger.

Vi søger snarest muligt erfarne konstruktører/arkitekter eller tilsvarende med bred erfaring og tværfaglig forståelse til vores Tegnestue i Teknisk Afdeling (TA) på Aarhus Universitetshospital (AUH).

 

Aarhus Universitetshospital er Danmarks største og ét af de mest specialiserede hospitaler. Teknisk Afdelings målsætning er at være den foretrukne servicepartner for hospitalet på højeste faglige niveau og afdelingen varetager nybyggeri, ombygning, renovering, indretning, vedligeholdelse og drift af mere end 500.000 etage m2 i Skejby, flere lejemål, igangværende nybyggeri af Hospitalsapotek og nyligt ibrugtaget vaskeri (ca. 20.000m2) samt Forum (ca. 23.500m2). 

Vi søger dynamiske og fagligt stærke projektledere til gennemførelse af både små og store renoveringsprojekter. Dine primære arbejdsopgaver vil være projektledelse og rådgiveropgaver. Opgaverne består typisk af projektering, tilsyn og byggeledelse i tæt dialog med slutbrugere og samarbejde med kollegaer i TA, eksterne entreprenører og evt. rådgivere, m.fl.

Du kommer til at indgå i et tegnestueteam på ca. 20 personer. Der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, men vi arbejder også i mindre teams. Tværfagligheden og bred faglig viden er en naturlig og nødvendig forudsætning og vi følger altid projekterne fra start til slut. 

 

Vi tilbyder

  • At du bliver en del af et dygtigt og erfaringsrigt team af både arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører, maskinmestre m.fl.
  • Spændende byggeopgaver på et hospital i drift med fokus på de gode og komplette løsninger, hvor pris og tid ikke er det eneste, der tæller
  • En lærerig hverdag med vægt på uddelegering af ansvar og personlig udvikling, hvor den enkeltes indsats og kompetencer er vigtige for helheden
  • Udvikling gennem kurser, erfaring og deltagelse i at sikre kvaliteten af nuværende og fremtidens byggeri, bl.a. ved udarbejdelse af AUH's egne standarder
  • En arbejdsdag med sparring og samarbejde med mange forskellige interessenter og faggrupper, der vægtes højt for opgaveløsningen
  • Et engageret, uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø med gode kollegaer
  • Fleksible arbejdsvilkår, der giver mulighed for balance mellem arbejde og privatliv.

Vi forventer, at du

  • er uddannet bygningskonstruktør, arkitekt med + 5 års erfaring
  • har erfaring med tværfaglig projektledelse og tilsyn som rådgiver/projektlederi offentligt eller privat regi
  • har indgående erfaring med renovering af ejendomme/bygninger
  • har solid erfaring med økonomi- og projektstyring
  • har godt kendskab til gældende lovgivning og standarder på området
  • har gennemslagskraft og medvirker med positiv kommunikation til et godt samarbejde og arbejdsmiljø
  • som person har et godt humør, trives med variation og er nysgerrig på hverdagens overraskelser
  • har begreber som god service og brugerens behov helt inde på rygmarven
  • har solid erfaring i brugen af MS Office pakken samt Revit og gerne AutoCad
  • har gerne erfaring med brug af Dalux
  • kan skrive referater, myndighedsansøgninger mm. i et let forståeligt dansk
  • er tillidsskabende og trives med samarbejde og vidensdeling på tværs af fag og interesser.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Ugentlig arbejdstid er 37 timer, med flekstidsordning.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sektionsleder Maj-Britt Lillelund på tlf. 2119 3758 i tidsrummet 9-11, tirsdage undtaget.

 

Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Ansøg” herunder.

 

Ansøgningsfrist:              18. september 2023

Samtaler:                          Der holdes løbende samtaler fra uge 33.

Tiltrædelse:                     1. oktober 2023 eller snarest muligt efter aftale.

Hovedtjenestested:        Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

 

Teknisk Afdeling er en del af Aarhus Universitetshospital under Region Midtjylland – se vores hjemmeside

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/erfarne-bygningskonstruktorer-arkitekter-til-alsidige-og-tvaerfaglige-bygge-og-re/72r70j/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856862

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet