Docent til det pædagogisk område

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Docenter til det pædagogiske område med forskningsfagligt fokus på et af følgende områder:   

  • Sprog og literacy
  • Naturfagsdidaktik
  • Krop, idræt og bevægelse
  • Professionsdidaktik
  • Børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem

Er du optaget af forskning og samspillet med uddannelser og professioner? Så kunne stillingen som docent på det pædagogiske område være noget for dig. VIA søger højtkvalificeret medarbejdere, som kommer til at spille en afgørende rolle i vores strategiske satsning om at undervise, forske og udvikle inden for et af ovenstående fagområder. Du vil som udgangspunkt blive forankret i Forskningscenter for pædagogik og dannelse, hvor en stor del af dine arbejdsopgaver vil være. Dit ansættelsesforhold vil være i enten lærer- eller pædagoguddannelsen, hvor dine undervisningsopgaver primært vil foregå

Forskningsfelt
Forskningscenter for pædagogik og dannelse bidrager vi til udvikling af viden om pædagogik, dannelse, didaktik, kultur, socialt arbejde og vejledning. Vi tilvejebringer forståelse for og kvalificering af professionsuddannelserne samt de relaterede professioners aktuelle udfordringer. Vi udvikler viden, der kan kvalificere professionsudøvernes praksis, udvikle deres professionelle identitet og deres bevidsthed om og håndtering af udfordringer, som professionsudøveren til stadighed må forholde sig til. Vores fokus er på kvalificering af børn og unges dannelse, læring og trivsel i institution, skole, fritid og hjem.

Du vil som vores nye docent blive tilknyttet det forskningsprogram, som du søger stillingen indenfor: 

Program for sprog og literacy forskes i sprog- og literacypædagogik, i andet- og fremmedsprogspædagogik, og i praksisser med sprog og tekster i dagtilbud og skoler.

Program for matematik og naturfagsdidaktik forskes i naturfagsdidaktik og udvikler viden til gavn for læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og professionerne, der knytter sig hertil. 

Program for krop, idræt og bevægelse forskes i bevægelse og bevægende kroppes betydning for pædagogiske processer i skoler og dagsinstitutioner – særligt i forbindelse med idrætsundervisning og bevægelsesaktiviteter. 

Program for professionsdidaktik forskes i, og bidrages til udvikling af forskningsinformerede tilgange til professionsuddannelserne og professionelles læring og samarbejde. 

Program for Børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem er der fokus på børns liv og trivsel i og på tværs af de kontekster, hvor børn lever deres liv. 

Du får ansvar for:

  • at udvikle, gennemføre og sikre finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter, der understøtter VIAs strategi og ambition på forskningsområdet
  • at fremme et internationalt videnkredsløb for VIAs forskningsinteresser
  • at fastholde og videreudvikle stærke forskernetværk nationalt og internationalt 
  • at bidrage til kompetenceudvikling af programmet, fx gennem systematisk sparring ift. forskning, forskningsdesign og projektledelse samt vejledning af ph.d.-studerende, adjunkter mv.
  • at have overblik over forskningsfeltet og de muligheder, der opstår i forskningsmiljøer, aftagermiljøer og på politisk niveau
  • at publicere og formidle forskningsbidrag af høj kvalitet, herunder udvikle individuelle og evt. kollektive publikationsstrategier
  • at fremme deltagelse ved internationale forskningskonferencer og international forskningsmæssig publicering
  • at udvikle og vedligeholde en portefølje af forsknings- og udviklingsprojekter i relation til forskningsfeltet, herunder at sikre ekstern finansiering
  • at arbejde med kvalitetssikring og ansvarlig forskningskultur.

Udover din nøglefunktion i forskningsprogrammet, skal du varetage undervisningsopgaver samt bidrage til samspillet mellem forskning og uddannelser inden for såvel grunduddannelser som efter- og videreuddannelse. Stillingen indebærer ikke personaleledelse, så for at lykkes med at indfri de strategiske ambitioner, skal du kunne indgå i tætte og konstruktive samarbejder med programmets medarbejdere, andre forskningsledere og uddannelsesledere i såvel lærer- som pædagoguddannelsen. 

Hvem er du?
Ansøgeren forventes at have erfaring indenfor forskningsprogrammets fagfelt i form af:

  • Ph.d.-grad eller et kvalifikationsniveau svarende til ph.d.
  • Erfaring med selvstændigt at planlægge, styre og evaluere forsknings- og udviklingsaktiviteter Herunder:
    • Flere års forskningserfaring 
    • Erfaring med faglig ledelse af medarbejdere
  • Omfattende og relevant erfaring med at inddrage aftagernes praksis i forskningsprojekter
    • Erfaring med forskningsformidling – i form af både publikationer og konferencebidrag
    • Dokumenteret erfaring med hjemtagelse af eksterne midler
    • Deltagelse i etablerede nationale og internationale netværk med relevans for forskningsområdet
  • Erfaring med at vejlede og kvalificere mindre erfarne forskere gennem fx kollegial sparring, tilrettelæggelse af seminarer mv. 
  • Dokumenteret, anvendelsesorienteret viden, herunder såvel teoretisk som praktisk indsigt på højt niveau om relevante professioner, således at du er i stand til selvstændigt og innovativt at udvikle ny viden inden for professionerne og bringe ny viden i spil i forhold til udviklingen af disse professioner
  • Undervisningserfaring og erfaring med udvikling af undervisning, herunder at du er højt kvalificeret i forhold til formidling af teori og inddragelse af aftagernes praksis, samt i forhold til at koble teori og praksis i relation til de relevante professioner.

Arbejdssted  
Hovedarbejdssted vil være på et af VIAs campusser i Midtjylland.
 

Ansøgning og bilag 

Ønsker du at søge stillingen vedhæft da følgende materialer til din ansøgning:

  • CV indeholdende dokumentation for uddannelse/efteruddannelse, forskning, erhvervs- og undervisningsmæssig erfaring, samt akademiske meritter og positioner.
  • Publikationsliste inkl. tre udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Disse tre publikationer bør fremgå tydeligt på side 1 på publikationslisten i prioriteret rækkefølge. Ansættelsesudvalg og bedømmelsesudvalget vil inddrage disse tre publikationer og deres indbyrdes prioritering i bedømmelsen, hvorfor valget gerne må være motiveret i ansøgningen.
  • En forskningsplan. Forskningsplanen må max fylde tre A4sider og kan adressere følgende emner:
    • Visioner og ambitioner
    • Plan og målsætning på kort og lang sigt
    • Nationale/internationale netværk og hvad de tilfører
    • Refleksion over ansøgers karriereudvikling efter endt Ph.d.
    • Fundingstrategi
    • Dissemineringsstrategi

Løn- og ansættelsesvilkår  
Ansættelsen sker som docent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid.

 

Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af det eksterne bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med besættelse af stillingen. Der kan blive foretaget præselektion forud for bedømmelsesproceduren. Beslutning om besættelse af stillingen træffes af et internt ansættelsesudvalg på baggrund af ansøgerens samlede kvalifikationer.

Du kan læse mere om ansættelsesproceduren i Bekendtgørelse nr. 990 af 28. august 2015, som blandt andet omhandler docentbedømmelse af undervisere ved professionshøjskoler.

 

Ansættelsen er tillige omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 673 af 13. maj 2020.


Se venligst link til stillingsstruktur 

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

 

og link til bedømmelsesbekendtgørelsen

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174119

Er du interesseret? 
Vil du vide mere om stillingerne eller ansættelsesproceduren, er du velkommen til at kontakte forskningschef Andreas Rasch-Christensen på mail ar@via.dk eller på telefon 87551712.

 

Ønsker du at søge stillingen, vedhæft da følgende materialer til din ansøgning: 

  • CV indeholdende dokumentation for uddannelse samt erhvervsmæssig erfaring. Herudover vedlægges dokumentation for forskningserfaring samt et pædagogisk CV, som dokumenterer undervisningserfaring og udvikling. 
  • Publikationsliste inkl. 3 udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Disse tre publikationer skal fremgå tydeligt på side 1 på publikationslisten i prioriteret rækkefølge. Ansættelsesudvalg og bedømmelsesudvalget vil inddrage publikationerne i bedømmelsen. 
  • Publikationerne vedhæftes så vidt muligt i den elektroniske ansøgning. Er filerne for store, kan de mailes til hr@via.dk eller sendes i fysisk form i fem eksemplarer eller gemt på en USB-nøgle til VIA University College, Hedeager 2, 8200 Aarhus N, att. HR.

 

Ansøg via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 4. september 2023 kl. 12.00

Det forventes at rekrutterings- og bedømmelsesprocessen tager 5-6 måneder efter ansøgningsfristens udløb.  

Efter den faglige bedømmelse afholdes ansættelsessamtaler med udvalgte og kvalificerede kandidater. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i november 2023. 
Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VIA University College, Ceresbyen, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://via.career.emply.com/ad/docent-til-det-paedagogisk-omrade/ceo6wh/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886270

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet