BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har travlt hos DBU Hotel & Kursuscenter i Tilst, Aarhus, og derfor søger vi en glad og udadvendt Centerassistent til bl.a. klargøring af værelser og mødelokaler. Stillingen er på 30 timer.
Hos DBU Hotel & Kursuscenter servicerer vi både almindelige hotelgæster, ligesom vi lægger hus til forskellige arrangementer, der tæller alt lige fra små salgsmøder til store kurser med og uden overnatning. Og det er her, du kommer ind i billedet.
Dine kommende opgaver
Dine opgaver bliver hovedsageligt rengøring og klargøring af værelser, kontor og mødelokaler, ligesom du også vil stå for håndtering af fødevarer i forbindelse med mødeforplejning og hotelmorgenmad. Og bare rolig; du skal ikke selv lave maden – det bliver leveret via en leverandør.
Derudover vil du også i ferieperioder få mindre opgaver som fx betjening af gæster, håndtering af booking af mødelokaler/hotelværelser og besvarelse af mail og telefon.
Faglige og personlige kompetencer – vi forventer
- At du er en udadvendt person
- At du er morgenfrisk. Da mødetiderne kan variere og kan starte kl. 06.30
- At du er i god fysisk form. Du vil nemlig være aktiv det meste af din arbejdsdag
- At have flere bolde i luften
Din kommende arbejdsplads
Hos DBU Hotel & Kursuscenter bliver du en del af et team fyldt med gode kollegaer. Vi er to fuldtidsansatte, 3 pedeller og 12 centerværter.
Arbejdsstedet er Kileparken 27, 8381 Tilst.
Arbejdstid
Stillingen er på 30 timer pr. uge
Dine mødetider er normalt fra kl. 09.00-15.00 men vil variere iht. Travle perioder samt der kan forekomme aften- og weekendarbejde i nødsituationer.
Vi håber, at den rette kandidat kan starte den 1. Feb.2024 men venter gerne på den rette.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte centerchef, Morten Bing. Se kontaktinfo øverst i højre spalte, hvor du også finder "søg job" knappen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DBU Jylland, Kileparken , 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949524