Brænder du for myndighedsarbejde på det social- og sundhedsfaglige område? Så skal du se nærmere her! Barselsvikariat som Borgerkonsulent ved Rådgivning og Visitation Voksne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske eller har du en lignende sundhedsfaglig baggrund? Så er det dig vi søger til vores § 83 team, pr. 1. oktober 2023.

Om jobbet:
Din primære opgave vil være at sagsbehandle efter lov om social service § 83 – støtte til personlig og praktisk hjælp. Vi er 3 sundhedsfaglige medarbejdere (2 ergoterapeuter og 1 sygeplejerske), der visiterer til målgruppen psykisk syge, udsatte og borgere med handikap i alderen 18-67 år, som har en mestringsvejleder, bostøtte eller bor i botilbud efter lov om social service §§ 85, 107, 108 eller 110. 

Vi søger derfor dig, der har erfaring og/eller kompetencer indenfor følgende:

  • Visitation og sagsbehandling af støtte til personlig og praktisk hjælp, jf. SEL § 83
  • Den rehabiliterende tilgang, i at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt
  • Udmåling af støttebehov, kendskab og interesse i at sætte sig ind i og arbejde med Aarhus Kommunes serviceniveau på området
  • Indgå i tæt tværfaglig sparring, både på tværs af magistrater og mellem kolleger
  • Kan arbejde selvstændigt, holde overblik og gerne har erfaring med skriftligt arbejde (vi arbejder i journalsystemet CURA Omsorg)

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med stor indflydelse på eget arbejde:

  • Tæt samarbejde med nærmeste kollegaer, både internt og eksternt – bl.a. socialrådgivere, mestringsvejleder, hjemmepleje, borgerkonsulenter, mv. 
  • Du får muligheden for at dykke ned i det sociale område 
  • Spændende opgaver samt supervision 
  • Flextid med mulighed for hjemmearbejde 2 dage om ugen 

Om os:

Vi er placeret på Grøndalsvej 1. B i Viby J med socialrådgivere, der visiterer til § 85 (bostøtte) og botilbud, samt vores afdeling med socialrådgivere, der visiterer til § 100 – merudgifter og § 96 – BPA-ordning. 

Vi yder råd, vejledning samt deler viden med hele huset omkring det sundhedsfaglige i og omkring borgerne. Vi behandler ansøgninger og er med til at vurdere, visitere og afgøre hvad borgerne kan få af hjælp, holdt sammen med hvad de modtager af anden form for hjælp i hjemmet. Bl.a. for at sikre, at der ikke sker dobbelt- eller overkompensation. 
Udover nævnte opgaver løser vi også udmålingsopgaver til bl.a. § 94 og § 95, stk. 3 sager, samt hjælper til i opfølgninger og revurderinger efter § 96, herunder sparrer vi på udmåling af hjælp, støttebehov, hjælpemidler, funktionsniveau, sundhedsfaglige spørgsmål mv.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Pouel Thomsen, tlf. 41 85 87 79, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: tirsdag den 8. august 2023.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 15. august 2023.  Ansøgere vil blive indkaldt via mail.
   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

08-08-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 1B, 1., 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/braender-du-for-myndighedsarbejde-pa-det-social-og-sundhedsfaglige-omrade-sa-ska/vsw4q8/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860220

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet