Brænder dit hjerte for vuggestuelivet? Ser du også det inspirerende i at vande og gøde de små spirer. Kom til Valhalla! 

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I vuggestuen er vi et team på fire: Dig? Camilla, som er pædagog, Anette og Cecilie der er stuens medhjælpere. På stuen er vi lige nu meget optaget af hvordan vi bedst muligt støtter børnenes socialeudvikling og deltagelsesmuligheder i fællesskabet gennem (regulerings)leg, musik og sprog. Samt børnenes selvhjulpenhed med særligt fokus på læringsmiljøerne, i vores overgange og rutiner -og gennem rytme/musik.  
Vi har en fantastisk børneflok som rummer mange forskellige kulturer og sprog.  

Generelt er vi et børnehus der har et neuropædagogisk fundament, et stærkt børnesyn og hvor børneperspektivet er med i alt hvad vi gør. Vi søger en pædagog der har erfaring med daginstitution, som har en positiv og engageret tilgang til alt det fede vuggestuelivet indebærer.   
Ser du tilknytning og et ressourceorienteret børnesyn som grundstenen for din pædagogik? Er det måske dig, der skal være vores nye kollega. Vi vil rigtig gerne fortælle mere om hvordan vi gør i vores dejlige vuggestue og giver gerne en rundvisning.   

Lidt mere om os: I Børnehuset Valhalla vægter vi faglighed og engagement højt, og har øje for det tætte samarbejde i hele huset, da det bidrager til genkendelighed og tryghed for børnene. Vi er en mangfoldig personalegruppe med en høj psykologisk tryghed, og finder stor værdi i humor og rummelighed. Vores hus rummer en dejlig, mangfoldig forældre- og børnegruppe som hver og én, viser os nye og spændende måder at være familie og barn på. Hverdagen i Valhalla består bl.a. af ugentlige turdage, båldage og jævnaldergrupper, hvor store og små lege- og læringsmiljøer bliver tilrettelagt ud fra børnenes initiativer og perspektiver (tjek vores instagram profil og få en fornemmelse; https://www.instagram.com/bornehuset.valhalla/# ).   

I Tilst Dagtilbud er vi præget af en stærk samarbejdskultur, hvor tværprofessionelt-, forældre- og frivilligt samarbejde prioriteres. Hele dagtilbuddet er i gang med et aktionslæringsforløb på femte år, som tager afsæt i vores værdier, barnesyn og læreplan. Vi er optaget af kvalitet i læringsmiljøerne og arbejder ud fra en neuropsykologisk relationel pædagogik, hvilket betyder at vi har fokus på legen og det legende samspil. En tilgang og pædagogik, der er flettet ind i vores læreplan og grundlæggende pædagogiske fundmanet.  

Vi tilbyder:  

-En nærværende og motiverende leder, med åbne døre som mere end gerne vil sparre.  
-Et samarbejde i huset hvor du har mulighed for at udfordre dig selv og andre fagligt på en hensynsfuld måde.  
-mulighed for faglig sparring med dagtilbuddets egen pædagogiske vejleder.   
-’’On-boarding’’ med dagtilbuddets pædagogiske konsulenter, som sikrer at nye medarbejdere får mulighed for at fordybe sig i dagtilbuddets faglige ståsted og værdier.  
-Gode muligheder for pædagogisk forberedelse OM børnene, og en velstruktureret tid på gulvet MED børnene.  
-Ærlighed og åbenhed med en basis i omsorg og grundlæggende tillid mellem leder, medarbejdere og forældre.  
-Læringsforløb i dagtilbuddet med vores konsulent, hvor vi får faglige input og sparring som afprøves og evalueres i praksis.  

  

Vi forventer:  
-At du er pædagoguddannet  
-At du er indstillet på at bringe dig selv i spil til egen og andres læring, da vi tror på kontinuerlig udvikling i en foranderlig opgave.  
-At du er fyldt med engagement.  
-At du har et ressourceorienteret børnesyn.  
-At du har en nysgerrig tilgang.  
-At du har overblik og øje for organisering så du sammen med dine kollegaer kan skabe en tryg og forudsigelig hverdag for børnene.  

Det er en fordel – men ikke et krav - hvis du har kendskab til specialpædagogiske værktøjer og brugen af disse i praksis  

Endnu mere om os; Børnehuset Valhalla har en høj social kapital, vores personalegruppe er en blanding af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Her er både nyuddannede og ’gamle i gårde’ – alle bidrager positivt til vores fælles dagligdag i huset.  

I Valhalla træder du som pædagog ind i en eksisterende kultur, struktur og organisering, som vi værner om. Samtidig er vi som team både nysgerrige og fleksible, så du har også mulighed for at sætte dit præg og aftryk på arbejdspladsen  

Der er afsat tid til personalemøder samt stuemøder, og ledelsen er synlig og tilgængelig.  

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR  

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  

HVIS DU VIL VIDE MERE  

Er du blevet nysgerrig eller har du opklarende spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sandra Riis Fuglsang på tlf. 61923500  

ANSØGNING  

Samtalerne afholdes løbende  

  

  

  

  

     

 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 


 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Haurumsvej 1B, 8381 Tilst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025584

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet