BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Spændende jobmulighed i fiskeafdelingen hos INCO AARHUS – dit gourmetvarehus.
Sætter du pris på fantastiske råvarer? Og kan du se dig selv lange lækre fisk, skaldyr og rogn hen over disken og nørde i fiskesæsoner, fangstområder og i lækre retter med alt godt fra havet? Og har du lyst til at videreformidle den viden, når du vejleder og servicere vores kunder? Så er du den medarbejder, vi leder efter!
Bliv en del af INCO AARHUS
Vi er en af Danmarks største fødevaregrossister, der sælger fødevarer og relaterede varer til alle med et cvr-nr.
I INCO AARHUS bliver du del af den moderne markedsplads, hvor vores kunder altid kan vælge lige præcis dén kødudskæring, fiskefiletering, sprøde grøntsag eller friske frugt, som ønskes. Vi har opbygget markedets største ferskvareprofil, herunder fiskeafdelingen.
Vi er kort sagt stedet for dem, der elsker at tilberede, servere og ikke mindst nyde god mad.
Du hjælper kunderne og tager ansvar for driften
Din rolle indebærer at hjælpe og rådgive vores erhvervskunder, primært inden for restaurations-, hotel- og cafébranchen, samtidig med at du tager ansvar for driften af afdelingen. Din dag starter med at udføre egenkontrol, klargøre salgsområdet og rigge vores fiskedisk op med dagens fangst, hvorefter du rådgiver og servicerer vores kunder med et smil og professionel ekspertise.
Er du klar til at udfordre dig selv i en fiskeafdeling?
Der er mange indgange til denne stilling. Du kan have arbejdet i en fiskehandel, arbejdet som kok, slagter eller en anden relateret stilling. Det vigtigste er dog, at du kan lide det fysiske arbejde i kolde omgivelser, brænder for at handle med kunder og leverandører fra hele verden og har mod på at lære nyt. Vores dygtige kolleger står klar til at klæde dig godt på, så du får en dyb indsigt i fiskebranchen.
Arbejdstider
Arbejdstiderne varierer, men ligger på hverdage mellem kl. 05.15 og 17.15. Desuden arbejder du hver 4. weekend mellem kl. 06:00 og 14:15, men så får du fri i løbet af ugen, så du altid arbejder efter en 37-timers arbejdsuge. Vi tilbyder en fast løn med tillæg for overarbejde/natarbejde og weekendtillæg samt pensionsordning og andre frynsegoder.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kollega til vores team.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
INCO CC AARHUS A/S, Blomstervej, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117687