Bliv kontaktperson og teamleder for borgere med autismespektrumforstyrrelse på Tingagergården

dato

- og vil du være en del af den tværfaglige udvikling vi har igangsat?

Tingagergården er et døgndækket botilbud efter § 107 og §85. Der bor 23 borgere over 18 år, som alle har udfordringer indenfor autismespektret og udviklingshæmning og deraf varig nedsat psykisk funktionsevne.



Alle borgere på Tingagergården har behov for støtte til at strukturere hverdagen og på forskellig vis guides mod indfrielse af deres ønsker og drømme. Den socialpædagogiske indsats tager udgangspunkt i inddragelse og involvering af borgeren, mhp. at styrke og udvikle selvstændighed og livsmestring.



En del af borgerne er tilknyttet eksterne dagtilbud, uddannelse, praktik eller beskæftigelse.



Om stillingerne

Vi arbejder som udgangspunkt med metoderne KRAP, LA2 og Åben Dialog, og der er fokus på at sikre sammenhæng mellem daglig praksis, relationel tilgang og borgerens individuelle mål, egne ønsker og drømme.



Som ansat på Tingagergården indgår man i teams på 4-5 medarbejdere omkring en gruppe borgere, hvor man, som kontaktperson varetager den primære tovholderfunktion for 2-3 borgere, i tæt samarbejde med resten af teamet.



Vi søger en ergoterapeut og en pædagog, der begge:

  • Er gode til at strukturere, motivere og udfordre i trygge rammer.
  • Er involverende, inddragende og respektfulde i mødet med borgere og pårørende.
  • Gerne formidler og deler ud af sin faglige viden.
  • Trives med dokumentation, som en vigtig del af kerneopgaven.
  • Står solidt på begge ben, er stabil og kan tilpasse praksis ift. at hver dag er forskellig.
  • Trives med en høj grad af teamsamarbejde.
  • Drives af aktivt at påvirke og udvikle vores arbejdsplads.
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider, dag-, aften- og rådighedsvagter samt arbejde hver tredje weekend, samt helligdage.
  • Har kørekort, og er villig til at køre vores minibus.
  • Kan være vedholdende i relationen og tænke ud af boksen med nye måder at se på opgaven.


Det er en fordel, hvis du har kendskab til autismespektrumforstyrrelse, psykiatriske tillægsdiagnoser (fx angst, depression, OCD, ADHD) samt viden om konflikthåndtering.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, metodeanvendelse og et sundt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads med høj faglig tilgang og et spirende tværfagligt fællesskab med fokus på kerneopgaven.
  • En arbejdsplads der prioriterer at arbejde i dybden vedr. den enkelte borgers støttebehov.
  • En arbejdsplads der ønsker dit aktive bidrag til udvikling både fagligt og kulturelt.
  • En arbejdsplads der stiller gensidige forventninger, og viser du er vigtig.
  • Erfarne, engagerede og fagligt dygtige kollegaer.
  • Et grundigt introprogram for nye medarbejdere i Center for Autismetilbud for Voksne samt tilknytning til en mentor, som vil have ekstra opmærksomhed på din opstart på Tingagergården.
Alle borgerne har en autismespektrumforstyrrelse og begavelse under eller i den lave ende af normalområdet.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Martin Harnisch telefon 41855697. På hverdage mellem kl. 9.00-14.00. Evt. spørgsmål kan desuden stilles via mail: harmar@aarhus.dk



Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på 'Søg stillingen' for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 20. september 2026.

Vi forventer samtalerne finder sted i uge 39 på Tingagergården, Tilst Skolevej 17, 8381 Tilst.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

CAV Tingagergården, Albertsvænge, Tilst Skolevej, 8381 Tilst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/178e047b-461c-4092-936a-9f63d663d808

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler