BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Magistratsafdelingen for Sundhed og omsorg i Aarhus kommune ønsker at styrke arbejdet med rehabilitering og derfor søger vi nu nye kolleger, der med høj faglig kompetence og erfaring kan udgøre et samlet team til indsatsen vi betegner Fokuseret Rehabilitering.
Team til Fokuseret Rehabilitering skal arbejde målrettet med at støtte og rehabilitere især de svageste ældre borgere, så de kan opnå en højere grad af selvstændighed og livskvalitet. Teamet vil i sin endelige udformning bestå af 5 tværfaglige sundhedsprofessionelle med særlige kompetencer og erfaringer, som arbejder sammen for at skabe helhedsorienterede løsninger i tæt samarbejde med frontpersonale.
Teamets medarbejdere med forskellige faglige baggrunde skal bringe deres unikke kompetencer i spil for at sikre en holistisk tilgang til borgernes rehabiliteringsbehov. Samarbejdet med frontpersonalet og borgerne er afgørende for at opnå succesfulde resultater.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- Udredning af borgers funktionsevne ud fra ICF-modellen
- Udarbejdelse og implementering af individuelle rehabiliteringsplaner for og i tæt samarbejde med ældre borgere deres pårørende og frontpersonale.
- Tværfagligt samarbejde for at sikre koordinerede og effektive indsatser.
- Motivation af borgere gennem målrettede og individuelle tilgange.
- Monitorering og evaluering af rehabiliteringsforløb.
- Dokumentation og rapportering af borgernes fremskridt.
- Rådgivning og vejledning af personale, borgere og pårørende om rehabiliteringsforløb.
- Deltagelse i relevante møder og samarbejde med andre aktører som pårørende, praktiserende læger og kommunale enheder.
Kan du se dig selv som en del af dette team, og har du mod på at være med til at bygge indsatsen op, så skal du søge stillingen.
Kandidatens profil:
Vi søger efter og forventer følgende af kandidaterne:
Uddannelse og kompetencer:
Relevant faglig uddannelse og autorisation inden for det pågældende felt. Ambitionen er et stærkt tværfagligt team af bl.a. terapeutfaglighed, sygeplejefaglighed o.a.
Stor erfaring med rehabilitering af ældre borgere i eget hjem er en fordel.
Erfaring med og evne til at samarbejde anerkendende og lærende med frontpersonale
Anvender den biopsykosociale model/ICF-modellen i alle dele af rehabiliteringsprocessen
Skal kunne arbejde ud over egne faggrænser for at skabe sammenhængende forløb
Skal kunne arbejde som et fuldt og lige medlem af ethvert tværfagligt team
Stor erfaring med at arbejde tværfagligt og relationelt koordinerende
Stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
Evnen til at arbejde struktureret og metodisk.
Personlige egenskaber:
Empatisk og omsorgsfuld med et naturligt talent for at skabe tryghed og tillid hos borgere.
Robust og stabil når man står på ukendt grund og med evnen til at bevare roen og træffe velovervejede beslutninger.
Fleksibel og tilpasningsdygtig med evnen til at arbejde effektivt både selvstændigt og som en del af et team.
Forpligtet til kontinuerlig læring og faglig udvikling for at kunne levere den bedst mulige pleje og assistance til ældre borgere.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
Mulighed for at medvirke til at opbygge et nyt team og indsats.
En spændende og udfordrende arbejdsplads med engagerede kolleger.
Mulighed for faglig udvikling.
En vigtig rolle i at forbedre livskvaliteten for ældre borgere.
Et støttende og inkluderende arbejdsmiljø.
Om afdelingen:
Pleje & Rehabiliterings primære formål er at understøtte borgere, der bor i eget private hjem, i at vedligeholde deres funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne, så de i videst muligt omfang kan leve det liv, de ønsker.
Vi har fokus på at skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for borgeren – og vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering og omsorg, kompetenceudvikling, samt løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.
I Pleje og Rehabilitering arbejder vi altid med rehabiliterende fokus. Og en vigtig forudsætning for at kunne arbejde med rehabiliterende forløb er at sikre en øget viden om og forståelse af at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang i mødet med borgerne.
Team for Fokuseret rehabilitering er et nyetableret team, der har sin organisatoriske forankring under leder i Pleje og Rehabilitering Anne Ringsted Jacobsen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Der er pt. 3 stillinger til besættelse som vil supplere de eksisterende 2 kolleger, hvorved teamet er fuldtalligt.
Arbejdstiden er i dagvagter på hverdage men der sker arbejdstidsplanlægning i henhold til døgnarbejdstidsaftalen.
Du vil referere til leder i Pleje og Rehabilitering Anne Ringsted Jacobsen.
Ansættelsen er en 2-årig projektansættelse. Dette grundet, at teamet og indsatsen er en nyetablering, der forudsætter tilpasning og evaluering. Herefter tages endelig beslutning om permanentgørelse.
Hvis du vil vide mere: (obligatorisk afsnit)
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Anne Ringsted Jacobsen, leder T: 51 57 50 44 E: anrija@aarhus.dk,
Anders K. K. Andersen, specialkonsulent: T: 87131912, E: andande@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10. november 2024
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 18. november 2024
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Mosealléen 1-3, 8381 Tilst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135735