Bioanalytikere søges til sektionen Multi 2 ved Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst og mod til at prøve kræfter med det biokemiske speciale, søger vi lige nu bioanalytikere til faste stillinger og vikariater i sektionen Multi 2.

Vi tilbyder
En afdeling, hvor vi sætter en ære i at levere ydelser af en høj kvalitet med patienten i fokus. Vi vil det gode samarbejde og lægger vægt på en uhøjtidelig tone og en positiv tilgang til arbejdet, der smitter af på kolleger og patienter. Medmenneskelig omsorg vægtes højt.

Arbejdsopgaver
Fælles for stillingerne er, at prøvetagning på ambulante og indlagte patienter er en kerneopgave, og at der vil være analysearbejde og betjening af apparatur i dagarbejdstid.

Multi 2 deler prøvetagningsopgaven i den nordlige del af hospitalet i samarbejde med tre andre sektioner – både i dagtid på hverdage såvel som i vagter døgnet rundt alle årets dage.

Vi møder patienterne både på de kliniske afdelinger og i vores prøvetagningsenhed J210. AKUT/Traumecenteret og Psykiatrien er blandt de afdelinger, der ligger i dette område, og du bliver derfor en del af det team, der varetager prøvetagningen for disse patientgrupper. En del af dette arbejde indebærer især i vagtperioden en høj grad af samarbejde med det øvrige kliniske personale på hospitalet.

I Multi 2 analyseres der primært hormoner, vitaminer og tumormarkører. En stor del af analyserne understøtter både afdelingens og hospitalets højt specialiserede funktioner, f.eks. inden for paraproteinæmi/M-komponent, vitamin B12, binyresygdomme samt forstyrrelser i kønshormoner og kobber-stofskiftet. Sektionen råder over flere LC/MS-udstyr og laver derudover bl.a. både immunkemiske analyser og kapillær-elektroforese. Laboratoriearbejdet er alsidigt, idet nogle analyser er højfrekvente og relativt automatiserede, mens andre kræver mere manuel håndtering.

I Multi 2 er der tilknyttet 26 bioanalytikere med forskellige interesser og i et bredt aldersspektrum. 

Der er følgende ledige stillinger

  • To faste stillinger pr. 1. august 2023 eller efter aftale
  • Et vikariat i perioden 1. august 2023 – 31. juli 2024
  • Et vikariat i perioden 1. august 2023 – 31. december 2023.

Spørgsmål rettes til overbioanalytiker Lisbeth Fyrstenborg Christensen på lisbchis@rm.dk

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer

  • Er autoriseret bioanalytiker
  • Bevarer ro og overblik, også når det går stærkt
  • Er omhyggelig, ansvarsfuld, loyal, arbejdsom og fremmødestabil
  • Kan lide patientkontakt
  • Er en god kollega, der har fokus på alles arbejdsmiljø
  • Erfaring er en fordel, men ikke et krav, da oplæring vil finde sted.
  • At du kan tale dansk


Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital har mere end 300 medarbejdere. Vi har årligt omkring 1,4 million patientkontakter, og afgiver omkring 13 millioner analysesvar. Ydelserne udføres for hospitalets kliniske afdelinger og områdets praktiserende læger. En række specialanalyser udføres også for andre sygehuse.

I afdelingen er et godt arbejdsmiljø prioriteret højt, og aktuelt er der en særlig indsats omkring det psykiske arbejdsmiljø, som alle medarbejdere forventes at bidrage positivt til.

Har du lyst til at være en del af en afdeling, der satser på at levere høj kvalitet med patienten i fokus, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og interesser. 

Alle stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge og med vagtforpligtigelse i større eller mindre omfang. Mødetiden i dagtid er kl. 7.00 – 14.24. Har du andre specifikke ønsker, bedes dette anført i ansøgningen. 

For at komme i betragtning skal CV og eksamensbevis inkl. karakterblad vedhæftes ansøgningen.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfristen er den 27. juni 2023.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/bioanalytikere-soges-til-sektionen-multi-2-ved-blodprover-og-biokemi-aarhus-univ/x8f6ux/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845971

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet