BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Projektleder søges til Labflex A/S
Er du detaljeorienteret og trives du med at have overblik og ansvar? Vil du være en del af et innovativt team, hvor kvalitet og gennemsigtighed er essentielt? Er du god til at samarbejde med flere faggrupper og gøre det komplekse forståeligt og transparent? Så er du måske den, vi søger til Labflex.
betterpeople A/S søger på vegne af Labflex en projektleder.
Labflex A/S
Labflex er en af Europas førende leverandører af innovative og kundetilpassede indretningsløsninger til hospitals-, laboratorie- og uddannelsessektoren. I samarbejde med entreprenører, arkitekter og ingeniører skabes fremtidssikrede laboratorier fra procesopstart til levering af færdig indretning. Labflex har i mere end 60 år leveret kvalitets laboratorieløsninger i hele verden og arbejder med en bæredygtig tilgang til implementering af grønnere processer.
Samarbejdsevner og stort overblik.
I rollen som projektleder får du ansvaret for koordinering, projektstyring og eksekvering af projekter. Dette indebærer samarbejde på tværs, både internt og eksternt, med blandt andre arkitekter, ingeniører, entreprenører og kunder. Internt vil samarbejdet ske på tværs af afdelinger, som blandt andet produktion/planlægning, BIM og montage.
Du bliver en del af et team, hvor høj faglig kompetence, kvalitet i arbejdsopgaverne, og overblik er afgørende. Samtidig vil din arbejdsdag indeholde opgaver, hvor styring og eksekvering af projekter er væsentlige for, at kunder og samarbejdspartnere er tilfredse.
Stillingen bestrides fra afdelingen i Aarhus, med tæt kontakt til, og mulighed for at arbejde fra afdelingerne i Skive og København. Som person er du teknisk velfunderet og kan læse og forstå teknisk materiale, du er energisk, løsningsorienteret og udstråler pondus og vedholdenhed. Samtidig har du en struktureret tilgang til opgaveløsning, fokus på detaljen, og evnen til at håndtere rutinemæssige opgaver, som vigtige karaktertræk.
Økonomisk og teknisk forståelse
Du har en baggrund som bygningskonstruktør eller tilsvarende og har økonomisk og teknisk forståelse. Som projektleder vil du være ansvarlig for at drive opgaverne frem i tæt samarbejde med forskellige afdelinger. Dette inkluderer blandt andet overblik over projektøkonomien i samarbejde med en controller. Derudover forventes det, at du er superbruger af Excel og har kendskab til Revit og Axapta eller lignende ERP-systemer. Samtidig kan du begå dig på engelsk og dansk, både skriftligt og mundtligt.
Flad organisationskultur i vækstorienterede rammer
Labflex tilbyder en flad organisationskultur i vækstorienterede rammer, med en moderne og innovativ tilgang i et internationalt miljø, med tæt kundesamarbejde (eks. NOVO Nordisk, Novo Science og AstraZeneca). Den rette kandidat vil have mulighed for at forme stillingen efter egne ønsker og vil nyde godt af den åbne dialog, frie rammer og udviklingsmuligheder internt, hvor sikkerhed og familieliv prioriteres
Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Brit Sømose på e-mail bs@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.
OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.
(C) betterpeople A/S
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
betterpeople A/S, Studsgade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980234