BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i at blive klogere på det neurokirurgiske og det Neurologiske speciale? Så har du muligheden for at søge en stilling hos os.
Vi er en velfungerende afdeling med et socialt og fagligt niveau i verdensklasse, og selvom det næsten lyder for godt til at være sandt, er det hvad vi igen og igen får at vide, når vi har anæstesikursister, HU-læger, ambulancebehandlere og sygeplejestuderende i klinik.
Det neuroanæstesiologiske speciale er i vores optik det skønneste i verden, og vi oplever dagligt hvilken forskel vi gør for vores patienters liv og førlighed.
På en helt almindelig dag vil du kunne opleve at skulle bedøve til eksempelvis:
Trombektomi
Patienten kommer akut på vores interventionsstue, og har forskellige grader af neurologiske udfald. Patienten modtages og bedøves efter en nøje tilrettelagt arbejdsgang, hvor alle kender deres plads. Efter endt intervention, vækker vi patienten igen, og oplever til tider allerede på vejen til Opvågningen, hvordan patientens symptomer gradvist bedres eller helt forsvinder.
Kraniotomi
Patienten kommer eksempelvis pga en tumor (benign/malign), kar-malformationer, eller aneurismer på hjernens blodkar. Indgreb i hjernen opleves af de fleste som meget angstprovokerende, og vi har som anæstesisygeplejersker en stor opgave i at yde nærværende sygepleje ved modtagelsen af patienten, og arbejder under operationen i et tæt samarbejde med neurokirurgen. Efter endt operation har vi fokus på optimal ekstubation samt kontinuerlig observation af patientens neurologiske status indtil vi har afleveret patienten på Opvågningen.
Rygoperationer
Patienterne kommer med behov for neurokirurgi, eksempelvis pga spinal-tumorer, diskusprolapser, eller akutte frakturer med neurologiske udfald. Der kan være tale om korte operationer af ca 1 times varighed, og mere komplekse operationer af op mod 4-6 timers varighed. Der er ofte tale om patienter med komplekse smerteproblematikker, hvor vores faglighed igen kommer i spil i tæt samarbejde med anæstesilægen.
ECT til psykiatriske patienter med eksempelvis bipolare lidelser.
MR scanninger af Neurokirurgiske patienter plus alle andre akutte patienter der har behov for bedøvelse til MR-cerebrum incl. en stor del intensive patienter.
I vagterne, hvor vi indgår i vagtsamarbejde med ortopædkirurgisk og øre-næse-hals-kirurgisk operationsafsnit, står vi ofte med patienter med en dysfungerende ventrikulær-peritoneal-shunt, der afhjælper drænage fra hjernens ventrikler. Derudover ser vi ofte også ældre patienter med kronisk subduralt hæmatom, der udtømmes via et borehul i kraniet i en let sedation. De akutte kraniotomier i vagterne er eksempelvis pga blødninger, enten spontane eller traumerelaterede. Af andre opgaver skal det nævnes, at vi også står for tiltag i forbindelse med overvågning af donations-patienter, hvilket stiller store krav til både etik og faglighed. Derudover har mange af vores patienter brug for gentagne operationer og kontrol-scanninger (CT og MR), hvorfor vi har et tæt samarbejde med Intensiv Nord 1.
Du vil blive en del af en tværfaglig personalegruppe bestående af 18 anæstesisygeplejersker, 23 operationssygeplejersker, syv anæstesilæger samt en social - og sundhedsassistent. Vi bemander 21 operationslejer pr uge samt 4 dage til ECT om ugen.
Vi kan tilbyde
- En stilling i et højt specialiseret område , hvor der er stor mulighed for faglig udvikling og sparring.
- Et positivt arbejdsmiljø præget af rummelighed og et tæt tværfagligt samarbejde
- Kollegaer med stort fagligt engagement og arbejdsglæde
- Individuelle vagtplaner
- et individuelt tilrettelagt oplæringsprogram.
Vi forventer at du
- har specialuddannelsen i anæstesi.
- evner at arbejde såvel selvstændigt som i teams
- er i stand til at bevare overblikket i travle situationer
- lægger vægt på konstruktivt samarbejde, fleksibilitet og åben dialog
- har stor interesse i at være med til at udvikle vores speciale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Nærmere oplysninger om stillingerne fåes ved henvendelse til Oversygeplejerske Bente Wael på 2382 6486. Alternativt til tillidsrepræsentant Charlotte Bræmer Madsen på 7846 3418. Yderligere kan der hentes information om afdelingen på AUH`s hjemmeside.
Ansøgningsfrist er senest den 16. juni 2023
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/anaestesisygeplejersker-soges-til-nord-3-hjerne-rygkirurgisk-operationsafsnit-b/x4miy9/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847336